For et år siden startede Jesper Birkmose Aagaard sin virksomhed, Aagaard Vinduespolering, med en vision om at levere kvalitetsbevidst service til både private og erhvervskunder.
Beliggende i Ikast-Brande og Herning kommune, har virksomheden oplevet en rivende udvikling, takket være en stadigt voksende kundebase.
Fra starten med traditionel vinduespolering, har Aagaard Vinduespolering nu udvidet sit tilbud til også at omfatte vinduesvask med Ultra Rentvandsanlæg, Solcellevask og Skiltevask. Denne udvidelse skyldes Jesper Birkmose Aagaards dedikation til at udvikle på sin virksomhed, så kunderne kan nyde godt af et bredere udvalg af services.
"Jeg har fået mig en masse glade og tilfredse kunder gennem året og der bliver ved med at komme flere til. Af den grund har jeg haft mulighed for at udvikle mere på min virksomhed," siger Jesper Aagaard.
Et eksempel på virksomhedens kundeorienterede tilgang er inklusionen af solcellevask, som anbefales udført mindst to gange årligt for at opretholde solcellernes optimale effekt.
Dette tilbud sparer kunderne for besværet med at kontakte forskellige udbydere, da Aagaard kan håndtere flere af deres behov under samme besøg, enten hver 4. eller 8. uge.
"Mine kunder som i forvejen får pudset vinduer af mig, er super glade for at jeg kan tilbyde solcellevask. De slipper for at kontakte et andet firma til netop den opgave, da jeg alligevel kommer forbi fast."