Lokalpolitik i Ikast – sådan fungerer byråd og kommune

Ikast-Brande Kommune udgøres af et folkevalgt byråd på 23 medlemmer, der hvert fjerde år sætter kursen for skoler, veje, ældrepleje og byudvikling i hele kommunen. Byrådet er den øverste politiske myndighed – det er her budgetter vedtages, lokalplaner godkendes, og beslutninger træffes, der mærkes i hverdagen. Kommunesædet ligger i Ikast, men byrådet repræsenterer borgere fra Ikast, Brande og Nørre Snede-området lige på fod.

Hvem sidder i Ikast Byråd?

Ikast Byråd udgøres af 23 folkevalgte medlemmer fordelt på syv partier og lister efter kommunalvalget i november 2025. Venstre er den største gruppe med 7 pladser og stiller borgmesteren, Ib Boye Lauritsen, der har siddet på posten siden 2017. Socialdemokratiet har 4 pladser, mens Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten hver har 3. Danmarksdemokraterne har 2, og Liberal Alliance sidder med 1 plads.

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2025 var 67,2 % – en lille stigning fra 66,7 % ved valget i 2021, ifølge data fra Wikipedia om Ikast-Brande Kommune. Det viser, at to ud af tre stemmeberettigede borgere aktivt tog stilling til, hvem der skal styre kommunen frem til 2029.

Et af de mere bemærkelsesværdige træk ved byrådets sammensætning er Fælleslistens tilstedeværelse. Listen blev stiftet i 2001 som et partipolitisk neutralt alternativ uden landspolitiske bindinger – og var dermed et lokalt initiativ, der opstod seks år før kommunefusionen i 2007. Fælleslistens udgangspunkt er demokrati gennem dialog og fokus på lokale hensyn, frem for at følge et nationalt partis linje. Med 3 mandater spiller listen en reel rolle, når flertal skal samles i byrådet. Vil du forstå, hvad der adskiller Ikast og Brande som to byer i én kommune, giver Ikast eller Brande et godt udgangspunkt.

Byrådet er samlet set politisk bredt sammensat – fra Socialdemokratiet på venstrefløjen til Liberal Alliance på højrefløjen, med Venstre som det dominerende midterparti. Det betyder, at politiske flertal typisk kræver forhandling på tværs af grupper. Ifølge Brandebladet modtog Venstre 6.485 gyldige stemmer ved kommunalvalget i 2025, svarende til partiets solide forankring i kommunen. Se mere om Ikast-Brande Kommune – dens geografi, befolkning og struktur.

Hvad tjener byrådsmedlemmer?

Byrådsmedlemmer modtager et fast vederlag for deres politiske arbejde, der er reguleret af den kommunale styrelseslov og vedtages af byrådet selv. Vederlaget kompenserer for den tid, der bruges på møder, forberedelse og borgerhenvendelser – men er ikke en fuldtidsløn. De fleste byrådsmedlemmer har derfor et almindeligt arbejde ved siden af det politiske hverv.

Borgmesteren er den eneste i byrådet, der bestrider et fuldtidspolitisk embede med en løn svarende til en kommunaldirektør. Viceborgmesteren og formænd for de stående udvalg modtager et forhøjet vederlag oven i grundvederlaget – størrelsen fastsættes ud fra stillingens tyngde og arbejdsbyrde. Øvrige byrådsmedlemmer modtager grundvederlaget og kan hertil få kørselsgodtgørelse samt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis møder afholdes i arbejdstiden.

Det præcise vederlagsniveau for Ikast-Brande Kommunes byrådsmedlemmer 2025-29 er fastsat i kommunens vederlagsregulativ og offentliggjort på ikast-brande.dk. Er du nysgerrig på, hvilke kommunale institutioner og faciliteter – som Ikast Svømmehal – byrådet finansierer og prioriterer, afspejler budgettet byrådsmedlemmernes politiske valg direkte.

Hvilke udvalg og poster findes i Ikast-Brande Kommune?

Byrådet i Ikast-Brande Kommune består af 7 permanente fagudvalg, der hver behandler og indstiller sager inden for sit ansvarsområde, inden byrådet træffer den endelige beslutning. De syv udvalg er: Økonomi- og Planudvalget, Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget, Udviklings- og Erhvervsudvalget, Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne- og Ungeudvalget.

Økonomi- og Planudvalget er det tyngste udvalg og ledes traditionelt af borgmesteren. Her behandles kommunens samlede budget, større anlægsprojekter og strategiske planer. De øvrige udvalg dækker alt fra klimaindsats og erhvervsfremme til skoler, kultur og ældreomsorg – og det er i udvalgene, at det politiske arbejde i høj grad foregår i praksis. Fagudvalgene afholder egne møder, indkalder eksperter og tager på besigtigelse, inden de sender en indstilling videre til byrådssalen.

Byrådet arbejder desuden på to større projekter, der præger den kommunale dagsorden: en transformation af rådhuset til et Borger- og Bibliotekshus, der skal fungere som fremtidens samlingssted for borgere, og Frie Bymidter-initiativet, der skal styrke handels- og borgerlivet i kommunens bycentre. Begge projekter er forankret i kommunens Masterplan og administreres primært af Økonomi- og Planudvalget samt Udviklings- og Erhvervsudvalget. Kulturelle samlingssteder som Bakkehuset er eksempler på de typer institutioner, der indgår i kommunens samlede kulturpolitiske prioriteringer.

Hvordan kontakter du Ikast-Brande Kommune?

Ikast-Brande Kommune kan kontaktes på rådhuset i Ikast, der fungerer som det centrale administrationscenter for hele kommunen. Kommunen driver en borgerservice, hvor du kan møde op med spørgsmål om pas, kørekort, flytning, sociale ydelser og meget andet. Telefon, åbningstider og mulighed for digital selvbetjening fremgår af ikast-brande.dk, der løbende opdateres med aktuelle oplysninger.

Kommunen er organiseret i en række forvaltningsområder, der svarer til fagudvalgenes ansvarsområder. Har du et spørgsmål om byggetilladelse eller veje, er det Teknik og Miljø, du skal kontakte. Spørgsmål om folkeskole, daginstitutioner eller fritidstilbud hører under Børn og Unge-forvaltningen. Sociale sager og jobcenterspørgsmål håndteres af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Kommunen tilbyder selvbetjeningsløsninger på borger.dk og kommunens egen hjemmeside, hvor langt de fleste ansøgninger og anmeldelser kan klares digitalt uden fremmøde. Har du brug for personlig betjening, anbefales det at bestille tid i forvejen, da åbningstiderne varierer på tværs af afdelinger.

Hvornår er der kommunalvalg, og hvordan er processen?

Kommunalvalg afholdes hvert fjerde år i Danmark, og det næste finder sted i november 2029. Valget i november 2025 gav det nuværende byråd mandat frem til udgangen af 2029. Alle stemmeberettigede borgere over 18 år, der er bosat i kommunen, kan stemme – og med en valgdeltagelse på 67,2 % i 2025 deltog langt størstedelen af Ikast-Brandes vælgere aktivt.

Kandidater kan opstille for et af de godkendte partier eller som del af en lokal liste som Fælleslisten. Opstillingskrav og frister fastsættes af valglovgivningen og bekendtgøres af kommunen i god tid inden valget. Valgsteder dækker hele kommunens geografi, herunder i Ikast, Brande og de omliggende landsbyer, så borgere ikke skal køre langt for at stemme.

Resultatet af valget omregnes til mandater efter d'Hondts metode, som favoriserer de største partier en smule. Det er derfor ikke altid det parti med flest stemmer, der alene kan danne flertal – koalitioner og samarbejdsaftaler er reglen snarere end undtagelsen i dansk kommunalpolitik. Efter valget forhandler partierne om poster og udvalgsformandskaber, inden det nyvalgte byråd træder i funktion 1. januar det efterfølgende år.

Hvordan påvirkede fusionen i 2007 lokaldemokratiet?

Fusionen i 2007 dannede Ikast-Brande Kommune ved sammenlægning af de tre selvstændige kommuner Ikast, Brande og Nørre Snede. Tre selvstændige byråd blev ét, og Ikast blev valgt som kommunesæde og administrativt centrum. Det var en markant strukturændring: borgere, der tidligere valgte deres eget lokale byråd i Brande eller Nørre Snede, var nu del af et fælles byråd baseret i en anden by.

Fusionen konsoliderede ressourcer og skabte en større administrativ enhed, men rejste også spørgsmålet om, hvordan interesserne fra Brande og de mindre byer sikres i et byråd, der fysisk er forankret i Ikast. Fælleslisten – stiftet allerede i 2001, altså før fusionen – er et eksempel på, hvordan lokale kræfter organiserede sig for at bevare en stemme, der ikke er bundet til nationale partiers prioriteter. Med rødder i Brande-kommunens politiske kultur fungerer Fælleslistens tilgang som et lokalt korrektiv til de store partiers tendens til at følge landspolitiske linjer.

I praksis betyder det todelte ophav, at byrådet arbejder med en geografisk opmærksomhed: projekter og investeringer skal fordeles på tværs af kommunen, ikke kun koncentreres i Ikast. Frie Bymidter-initiativet er et konkret udtryk for denne ambition – det adresserer netop behovet for at styrke handels- og borgerlivet i kommunens forskellige bycentre, herunder Brande. Læs mere om sammenhængen og forskellene mellem de to byer på Ikast.

Hvordan kan du som borger påvirke lokalpolitikken?

Du kan påvirke lokalpolitikken i Ikast-Brande Kommune ad flere veje – uden at stille op til valg. Det mest direkte er at møde op til et byrådsmøde: møderne er offentlige, og alle borgere kan sidde på tilhørerpladserne og følge med i, hvordan deres folkevalgte repræsentanter diskuterer og beslutter.

Byrådet har indført spørgetid, hvor borgere kan stille spørgsmål direkte til byrådsmedlemmerne. Det er en ny mekanisme for borgerdeltagelse, der giver mulighed for at rejse konkrete lokale problemstillinger i det politiske forum. Tidspunkt og procedure fremgår af mødeplanen på kommunens hjemmeside.

Høringer er en anden lovpligtig kanal. Når kommunen udarbejder nye lokalplaner, kommuneplantillæg eller større strategiske dokumenter, skal borgere have mulighed for at afgive høringssvar. Et høringssvar behøver ikke være langt – det vigtige er, at det er konkret og begrundet. Byrådet er forpligtet til at forholde sig til indkomne svar, inden en plan vedtages endeligt.

I de mindre bysamfund og landsbyer i kommunen er lokalråd og landsbyråd formelle strukturer, der samler borgere om lokale interesser og fungerer som talerør over for kommunen. De har ikke beslutningskompetence, men de har adgang til forvaltningen og kan løfte emner ind i den politiske dagsorden. Foreninger og civilsamfund spiller en tilsvarende rolle: mange politiske prioriteringer opstår som reaktion på organiseret pres fra idrætsforeninger, kulturinstitutioner og erhvervsnetværk, der formulerer klare ønsker. Kommunens anlægsbeslutninger – fra skolerenoveringer til Ikast Svømmehal og kulturhuse som Bakkehuset – afspejler ofte netop den slags lokalt pres omsat til politisk handling.

Ikast-Brande Kommune samler al praktisk information om høringer, mødeplaner og borgerservice på sin hjemmeside – det er første stop, hvis du vil følge med i, hvad byrådet arbejder på.