Vikariat, Social- og sundhedsassistent - Korttidspladserne Bøgildlund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, så kunne du måske være vores nye kollega.

Korttidspladser Bøgildlund består af 24 pladser, vi har ca. 225 borgerforløb om året.

Vi er en arbejdsplads i konstant bevægelse, der fagligt spænder vidt fra borgere med ortopædkirurgiske, neurologiske og medicinske sygdomme og lidelser samt palliative forløb. Borgerne bliver således visiteret til forskellige opholdstyper: pleje- og omsorg, genoptræning, aflastning og vurderingsophold. Opholdene er af forskellige længer fra 1-2 uger og op til 8-12 uger. Vi har et tæt samarbejde med visitation, praktiserende læger, hjemmepleje og hjemmesygepleje, plejecentre, Genoptræningsenhed, hjælpemiddeldepot m.fl. 

Medarbejderflokken består af ca. halv fordeling sygeplejersker og SSA, enkelte SSH, samt 2 ergo- og 2 fysioterapeuter, og en servicegruppe. Sygeplejerskerne dækker udover opgaver i huset også opgaver i kommunens udkørende akutteam.

Vi er en arbejdsplads der vægter høj faglighed, tværfagligt samarbejde internt og eksternt og vi vægter den personcentrerede omsorg meget højt. Vi ser den enkelte borger, og arbejder målbevidst på, at borgerens trivselskar og psykologiske behov er opfyldt. Vi ønsker at skabe sammenhæng og mening for borgeren.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med afvekslende opgaver.
  • Introduktion til huset og dets opgaver, således at du er klædt på til opgaverne
  • Vi arbejder meget med dokumentation i CURA som du vil blive oplært i brugen af
  • Dygtige sundhedsfaglige kolleger og et hus der arbejder sammen som en enhed
  • Et team der sætter pris på humor i det daglige og plads til den man er


Vores opgave er at støtte og styrke borgerne til at kunne klare sig så godt som muligt, i deres nuværende livssituation. Hos os får du mulighed for at arbejde med mange forskellige borgergrupper i et positivt og anerkendende arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kolleger.

Se mere om huset her.: https://boegildlund.ikast-brande.dk/


Om stillingen:

Vi søger en kollega som kan se sig selv arbejde i dag- og aftenvagter samt hver 3. weekend. Hovedvægten vil aktuelt ligge på aftenvagter. Timeantal vil være mellem 32-37 timer. 

Da vores dygtige oplæringsvejleder formentligt vil læse videre til februar, vil ansøgere, der har uddannelse og erfaring som oplæringsvejledere blive foretrukket. Der kan være mulighed for at vikariatet således forlænges. 

Man har indflydelse på egen vagtplan via ønsker i ”Mintid”. 

 Vi ønsker:

  • Du er god til at samarbejde med kolleger i et team. 
  • Du er hurtigt til at aflæse, hvilke opgaver du kan hjælpe med.
  • Kan sige både til og fra alt efter dine kompetencer.
  • Du kan skabe en god relation til borgere og pårørende i svære livssituationer.
  • Gerne erfaring med CURA men det er ikke et krav
  • Kan arbejde selvstændigt. 

Om jobbet:

  • Personlig pleje og støtte til borgere med midlertidig brug for personlig pleje, sygepleje og genoptræning
  • Vagter som teamkoordinator, hvor man på afdelingen er frontperson for at have det forkromede overblik over modtagelse, udskrivelser, medicin, møder m.v. 
  • Opgaver efter kompetencer og delegeringsskema

Kontakt:

For mere information om stillingerne, er du velkommen til kontakte sygeplejefaglig leder Nadja Asvig Storm, tlf. 25598134 eller terapeutfaglig leder Marianna Kronborg, tlf. 24915352

Ansøgningsfrist: d. 13.11.23. Der vil løbende blive indkaldt til samtale. Vikariatet løber fra d. 1. dec. – 1. juni 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Bøgildlund, 100, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928354

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet