Tandlæge søges til moderne kommunal tandpleje i Ikast-Brande

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  

Tandlæge søges

Vi har brug for ekstra hænder i Tandplejen Ikast-Brande, da vores patientgrundlag øges. Vi søger derfor en tandlægekollega 4 dage om ugen (28 timer) snarest muligt.

Vi forventer, at du har et positivt menneskesyn med hjerte og vilje til at arbejde med sundhedsfremme til gavn for tandsundheden hos børn og unge i Ikast-Brande Kommune. 

Som afdeling nyder vi at dele viden med hinanden. Vi gør meget ud af sparring og faglig dialog, og det er muligt at dyrke særlige interesseområder som fx kirurgi. Vi prioriterer efteruddannelse og kurser højt, både interne og eksterne.

Tandplejen servicerer på nuværende tidspunkt godt 9800 børn og unge mellem 0 og 22 år, hvoraf ca. 1300 behandles i privat praksis i Nørre Snede. 

Vi har desuden en super velfungerende voksentandpleje, hvor vi behandler vi ca. 200 omsorgspatienter og ca. 250 specialtandplejepatienter samt udfører tandpleje til særligt udsatte borgere med særlige behov.  

Vi har nogle gode fysiske rammer med nyrenoverede klinikker i Brande og Ikast samt undersøgelses- og forebyggelsesklinikker i Bording og Engesvang. Vi har egen specialtandlæge, og vi udfører alle former for behandling, herunder også tandbehandling på børn i generel anæstesi.

For at sikre den fælles tilgang til vores kerneopgave og mulighed for faglig sparring, så skal arbejdsdagene fordeles på 2 klinikker med min. 1 dag om ugen i Brande.

Vi kan tilbyde dig:

  • et individuelt tilrettelagt introduktions program
  • et arbejde med børn og unge i en moderne kommunal tandpleje, hvor vi udfører alle former for behandling inden for pædodontien. Vi er fuldt digitaliseret både med patientjournal (TK2), røntgen og scanner.
  • mulighed for at arbejde sundhedsfremmende og efter principperne om non operativ cariesbehandling.
  • mulighed for at arbejde med unge voksne patienter mellem 18 og 22 år og udføre de behandlinger, som er specifikke for denne gruppe.
  • mulighed for at arbejde med andre voksne patienter med særlige udfordringer.

Vi forventer:

  • at du har lyst til at arbejde med børn og unge
  • at du har mod på at arbejde med vores specielle voksne målgrupper 
  • at du har et godt humør og en masse gå-på-mod
  • at du kan lide en travl hverdag
  • at du er fleksibel og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • at du kan arbejde i flere teams og på flere klinikker
  • at du loyalt vil arbejde i henhold til Tandplejens strategier

Om os:

  • vi er en arbejdsplads med 33 engagerede kolleger, heraf 7 tandlæger - et godt samarbejdsklima, kollegialt netværk, en masse at lave og en uhøjtidelig omgangstone.
  • en tandpleje, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på egen funktion.
  • gode muligheder for faglig og personlig udfordring og udvikling. Vi anser faglig sparring for et ’must’.
  • vi sørger for en god introduktion

Hvis dette har vagt din interesse, så hører vi gerne fra dig! 

Løn og ansættelsesforhold:

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst. Der vil i denne stilling blive indhentet børneattest.  

For yderligere information: 

Se tandplejens hjemmeside.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overtandlæge Helle Lorentzen tlf. 9960 4601 eller på mail: helor@ikast-brande.dk

Ansøgningsfrist:

Mandag d. 26.8.2024

Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Ansøgning med relevante bilag inc. eksamensbevis fremsendes via link.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Sjællandsgade, 4, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100561

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet