BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for alt lige fra den rehabiliterende sygepleje, til det akutte og komplekse, med særligt fokus på helhedsorienteret sygepleje? Trives du i tæt tværfagligt samarbejde? Så er vi et godt bud på din kommende arbejdsplads.
I Sygeplejen nord i Ikast-Brande kommune er vi ca. 30 sygeplejersker ansat, fordelt i 6 mindre teams, som leverer sundhedslovsydelser til borgere bosiddende i Ikast, Bording og Engesvang.
Aktuelt er vi optaget af:
- Borgeren i fokus og ”hvad er vigtigt for dig” tankegangen
- Selvstyrende geoteams og det tætte tværfaglige arbejde
- Selvbestemmelse og involvering i eget arbejde
- Tid til den gode sygepleje
- Godt kollegaskab
Jeg hedder Diana og er leder af sygeplejen nord. Normalt ville teamet selv slå en stillingsannonce op, men da vi søger flere, er det godkendt at jeg søger for alle teams. Vi har en kollega der har fået en lederstilling i vores hjemmeplejegruppe, en kollega der skal på barsel og en sidste der ønsker at nyde sit otium. Derfor søger vi følgende tre stillinger:
- En sygeplejerske i primær dagvagt, til en fast stilling på 37, timer hvis det ønskes, ellers er nedsat tid også en mulighed.
- En sygeplejerske til ”erantis 1” i primært dagvagt, til en fast stilling på 37, timer hvis det ønskes, ellers er nedsat tid også en mulighed.
- En sygeplejerske i aftenvagt, eller et fortal af aftenvagter, til en fast stilling på 37 timer hvis det ønskes, ellers er nedsat tid også en mulighed. Du vil blive en del af ”erantis 9b” om aftenen.
I sygeplejen nord tilbyder vi:
- Individuel tilrettelagt on-boarding
- Sygeplejefaglig sparring med engagerede og kompetente kollegaer
- Selvtilrettelæggelse i vagtplanen med dit team
- Vi tilstræber lavaktivitet i sommerperioden, helligdage og weekender
- På nuværende tidspunkt arbejder vi hver 5. weekend samt 4-10 aftenvagter på 12 uger
Hvem er du:
Det vil være en fordel hvis du har erfaring som sygeplejerske og gerne inden for det kommunale arbejde. Har du anden erfaring, vil vi hjælpe dig med at overføre dine kompetencer til den kommunale sygepleje.
Er du nyuddannet, vil vi tilrettelægge introplanen, så vi sikrer at du kommer omkring de faglige specialer, som du vil berøre i hverdagen. Vi har rammerne og ikke mindst intentionen i orden, så du får den bedste start på dit sygeplejefaglige arbejdsliv.
Praktiske oplysninger:
Har ovenstående vakt din interesse, ønsker du at se vores arbejdsplads eller er du blevet nysgerrig, så tøv ikke med at kontakte leder af sygeplejen Diana Langhoff på 3067 0333 eller via mail dilje@ikast-brande.dk. Du kan også læse mere om vores arbejdsplads på: https://erantis-ikastbrande.dk/
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der vil blive holdt samtaler løbende, da vi har flere stillinger slået op, samt gerne venter på den rette.
Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”ANSØG” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest og børneattest.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Frisenborgparken 26, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100035