Sundhedspædagog søges til undervisning i livsstil og ernæring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at undervise borgere med kronisk sygdom og andre udfordringer? Kan du være med til at løfte de opgaver, der ligger i den nye kvalitetsstandard for Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom? Ansættelse er under forudsætning af, at midler frigives til stillingen på Byrådsmøde 27/5. 

Arbejdsopgaver:

  • Varetage undervisning på rehabiliteringsforløb om livsstil og ernæring sammen med kolleger og erfarne patienter. Forløbene er en del af forløbsprogrammerne og indeholder undervisning, motion og netværksdannelse med fokus på mestring af hverdagen.
  • Fokus på differentiering af indsatserne, herunder fokus på sårbare borgere og borgere hvor ernæringsindsatsen er skærpet
  • Afholde individuelle afklarende samtaler med borger og anvende PRO-data i samtalen (K-PRO)
  • Registrere og dokumentere indsatser.
  • Samarbejde med frivillige, øvrige afdelinger og kolleger i kommunen.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed
  • har erfaring, efter endt uddannelse, med at undervise borgere med forskellige kroniske sygdomme på forløb i en kommune
  • kan arbejde individuelt med sårbare borgere i forhold til livsstilsudfordringer
  • har erfaring med undervisning i nikotinstop, herunder kvitter-forløb
  • kan tilrettelægge og undervise sammen med kolleger og erfarne patienter
  • har erfaring i at arbejde med metoden de små skridt og andre sundhedspædagogiske metoder, herunder kendskab til ACT
  • har viden om forløbsprogrammer, sundhedsfremme og forebyggelse, livsstilsfaktorer og det dobbelte KRAM
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt samt samarbejde både internt og eksternt
  • kan have et hold sidst på eftermiddagen og enkelte aftenarrangementer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job med gode kolleger og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads hvor dialog, tillid og ansvarlighed er værdiordene.
  • En fast stilling på 30 – 37 timer

Løn og ansættelsesforhold:
Når vi ansætter personale inden for Sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer med mulighed for fuldtid. Ønskes fuldtid drøftes muligheden for dette ved samtalen.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation.
Tiltrædelse 1. juli eller efter aftale.
Den fysiske arbejdsplads er Sundhedscenter-Frisenborgparken 26 i Ikast, men opgaverne ligger forskellige steder i kommunen.

For yderligere information om stillingen kontakt: 
Leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse Margit Andersen tlf. 9960 3103, mail: maand@ikast-brande.dk. Hvis du vil vide mere om området, så klik ind på www.ikast-brande.dk/sundhed    

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Frisenborgparken 26, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053722

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet