Specialpædagog med erfaring søges til kommunal daginstitution og specialskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er en kommunal daginstitution med tilhørende specialskole, som for et år siden flyttede ind i nybyggede rammer. Vi rummer 30 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Ud over det, har vi 20 visiterede børn i alderen 0-6 år. Børnene har forskellige vidtgående funktionsnedsættelser og nogle indenfor autisme-spekteret.

Lysholt rummer også et specialskoletilbud for de visiterede børn. Skoletilbuddet på Lysholt er et stærkt specialiseret skoletilbud for elever, der har brug for at være i et mindre, roligt, skærmet og forudsigeligt læringsmiljø med rolige voksne helt tæt på. Voksne, der kan aflæse selv små signaler og skabe relationer til elever med meget forskellige behov. Skoletilbuddet har pt. 9 elever i 0. – 3. klasse. 

Vi mangler en ny kollega med specialpædagogisk erfaring som del af vores special vuggestue/børnehaveteam. Arbejdstiden vil ligge indenfor tidsrummet 6.30-17 og fredag 15.30.

Vi forventer, at du

·         har specialpædagogisk erfaring og viden i forhold til arbejdet med børn med funktionsnedsættelser.

·         trives i at arbejde i et tværfagligt specialpædagogisk miljø, hvor dagen er forudsigelig og struktureret ud fra både gruppens og det enkelte barns behov.

·         sætter en høj standard for relationer og læring.

·         har gode evner for at iagttage og beskrive samt sætte mål og følge op på disse.

·         kan understøtte den enkelte barns livsduelighed, så barnet opnår størst mulig indflydelse på eget liv.

·         er faglig stærk både kommunikativt og skriftligt.

·         vægter et tæt samarbejde med kolleger og forældre højt.

·         er nysgerrig omkring ny teori og viden på specialområdet.

·         er anerkendende og ressource fokuseret, og gerne med kendskab til DUÅ (De Utrolige År).

·         er tydelig, har overblik og kan tage ansvar.

·         har et roligt nervesystem.

·         er personlig robust og reflekterende over egen praksis.

·         er selvstændig, fleksibel og initiativrig.

Vi kan tilbyde

·         en spændende institution med høj faglighed, hvor udgangspunktet er opgaverne omkring de enkelte børn.

·         et specialiseret specialpædagogisk og tværfagligt miljø.

·         et velfungerende, smilende og erfarent team, der værdsætter at nørde i trivsel og læring.

·         en fleksibel og anerkendende personalegruppe, der trives med at sparre på tværs af hele institutionen.

·         en engageret forældregruppe.

·         mulighed for at sætte præg på den fremtidige udvikling af vores specialpædagogiske tilbud i de nybyggede rammer.

Vil du være med på denne spændende rejse, så skynd dig at sende din ansøgning. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette.

Ved spørgsmål kontaktes

Teamleder Anne Louise Lyngsø, 99604568 eller 29474529

Mail anlyn@ikast-brande.dk

 

Ansættelse pr. 1. aug. 2024 eller snarest derefter

Løn og ansættelsesvilkår sker efter aftale med fagforening

Stillingen er på 37 timer, men med mulighed for at vi kan gå i dialog herom

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Lysholt Alle, 20, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075127

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet