BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dedikeret E-mail & Marketing Automation Specialist
Kan du designe e-mail flows, der er skræddersyet kunderejsen? Kan du sætte dig i kundens sted og gøre "køb" til den nemme beslutning? Kan du tænke ud af boksen og lave automations, som andre ikke har lavet før, og brænder du for at drive salg fra e-mail på en rentabel måde?
Så er det dig, vi har brug for!
Lige nu søger vi nemlig en E-mail & Automation Marketing Specialist
I WeMarket er vi konstant på udkig efter de skarpeste talenter til vores specialistteams, så vi kan fortsætte med at være den bedste investering, vores kunder nogensinde har lavet - og det er her, du kommer ind i billedet.
Som vores nye E-mail & Marketing Automation Specialist skal digitalt blod naturligvis pumpe i dine årer - helst kombineret med en god portion erfaring inden for e-mailmarketing.
Det er vigtigt, at du både kan lave sælgende tekster og opbygge automations til kunderejsen, og at du elsker at dykke ned i konverteringer og splittests.
Vores kunder er typisk E-commerce med fx. Shopify / WooCommerce & Klaviyo.
Vi søger en specialist som selvstændigt kan drive egen kundeportefølje, med alt hvad det indebærer:
- kundemøder og jævnlig kundekontakt.
- fastsætte e-mail strategi, next step og opgaveprioritering.
- eksekvering af e-mail kampagner.
- optimering og produktion af flows.
- drive on site leadindsamling og samarbejde med social team om Lead Ads.
- performance analyse & afrapportering.
Vi ønsker os følgende af dig:
Vi tror på, at det er kombinationen af forskellige kompetencer, der skaber magien. Så hvis du kan tjekke et par af nedenstående punkter af, er du mere end velkommen til at smide en ansøgning af sted. Vi kan lære dig resten - og du vil indgå i et team med andre skarpe kollegaer.
● 2+ års erfaring med e-mailmarketing, fx Klaviyo, Active Campaign, MailChimp, el. lign.
● Du er ambitiøs, opsøgende og elsker at lære nyt.
● At du kan sætte dig i kundens sted og forstå de udfordringer, de står med
● At du er klar til at tage ansvaret, hvis du ser et problem eller en mulighed.
● Du er sprogligt kreativ, er en stærk formidler og forstår at kommunikere til mange forskellige brancher.
● Du har kendskab til samtykkelovgivningen og GDPR.
● Har lyst til at gøre en forskel for dine kunders forretning.
Det vil være en fordel, hvis du har teknisk forståelse for:
- Deliverability, DMARC og SPF.
- API kald, webhooks m.m.
- Tracking.
Det er et stort plus, hvis du har forståelse for salgspsykologi og adfærdsdesign, har erfaring med integrationer, og hvis du har arbejdet med B2B e-mailmarketing tidligere, men det er absolut ikke et krav.
WeMarket tilbyder dig:● En central plads på holdet i en virksomhed, som brændende ønsker at lave Danmarks stærkeste marketingkoncept.
● Ansvar for dine egne kunder.
● Fleksibilitet til at planlægge din egen arbejdsdag.
● En unik mulighed for at arbejde med nogle af de dygtigste online marketing kollegaer i Danmark.
● Fantastiske kollegaer, som hjælper hinanden med at blive bedre og som passer på hinanden.
● Chancen for at være med til at bygge en e-mail afdeling op.
● Løbende uddannelse samt gode karrieremuligheder.
● Lækker og varieret frokostordning.
● Lønpakke som matcher kvalifikationer og indsats.
Når du bliver en del af WeMarket, bliver du en del af et fællesskab, hvor trivsel, ærlighed og tæt samarbejde er i højsædet. Vi vil have det sjovt, mens vi arbejder, og gå hjem med god energi efter en vellykket dag. Vores medarbejdere scorer højere end landsgennemsnittet ifht. arbejdsglæde.
Lidt om os:WeMarket er et digitalt marketingbureau med base i Ikast og Kolding. Vi hjælper et bredt spektrum af lokale kunder, primært inden for E-commerce, med at løfte deres markedsføring. Vores mission er simpel: Vi vil være den bedste investering, vores kunder nogensinde har foretaget.
Læs mere om os og vores værdier her: WeMarket.
Lyder det som noget for dig?
Send en motiveret ansøgning og CV til karriere@wemarket.dk. Har du tidligere erfaring med e-mail marketing, må du meget inkludere e-mails, du har sat op, hvis du ligger inde med disse.
Har du spørgsmål til Specialiststillingen hos WeMarket, er du velkommen til at kontakte vores Head of Email & Marketing Automation Mette Bjørn Høiby på tlf. 61404633.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
WeMarket A/S, Strøget, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117760