BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for rusmiddelbehandling søger en socialrådgiver til vores opsøgende team
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 01.06.2024 og gerne før.
Center for Rusmiddelbehandling (CFR) rummer flere tilbud. Det drejer sig om behandlingstilbud til borgere med problematisk brug af stoffer eller alkohol eller afhængighedsproblematikker relateret til stoffer eller alkohol, Værestedet Oasen- åbent værested efter servicelovens § 104, samt det opsøgende team, som du vil være en del af.
Dine nærmeste kollegaer vil være socialrådgiver, SKP og Housing first medarbejdere, ansat til at levere støtte efter servicelovens §§ 85a og 99, samt det opsøgende myndighedsarbejde for borgere, der har taget ophold på et forsorgshjem efter servicelovens § 110. Myndighedsfunktionen for SEL § 85a, er ligeledes forankret i dette team.
Geografisk dækker stillingen hele Ikast-Brande kommune. Stillingens formål er, at sikre relevante tilbud til de mest udsatte borgere, hvor borgeren ikke modtager øvrige kommunale tilbud og borgere der er visiteret til Housing First indsats efter servicelovens § 85a.
Der er fokus på skadesreduktion samt relationsarbejde, for at forbedre levevilkårene for målgruppen.
Der er tale om en stilling der dækker 3 arbejdsområder. Myndighedsarbejde hvor du skal samarbejde med socialrådgiveren i teamet med udarbejdelse af VUM, handleplaner og opfølgninger på § 85a.
SKP hvor du skal opsøge borgere, der ikke har kontakt til det etablerede system og støtte borgeren i at bygge bro til disse.
Housing First medarbejder bl.a. efter ICM metoden, hvor du skal yde støtte til borgeren således at borgeren kan blive og fungere i egen bolig.
I CFR arbejder vi i teams og er i høj grad selvtilrettelæggende og selvledende.
Dine arbejdsopgaver er:
- På en anerkendende måde sammen med den enkelte borger skabes tillid og tryghed i forhold til at styrke den enkeltes evne og mulighed for at opbygge og fastholde kontakten til omverdenen ud fra egne ønsker og behov
- Motivere og vejlede den enkelte borger i forhold til at benytte etablerede tilbud
- Sammen med borgeren at sikre at der sker en afklaring af den enkeltes behov og ønske for omsorg og støtte samt medvirke til at sikre dette i overensstemmelse med borgerens rettigheder.
- Sammen med borgeren at sikre at indsatser planlægges, samordnes og gennemføres samt bistå i kontakten til andre myndigheder.
- Udarbejde VUM, handleplaner og følge op på § 85 a indsatsen
- Arbejde med Housing First, og indgå i et samarbejde med borgerne, således at borgeren kan opholde sig og fungere i egen bolig
Vi kan tilbyde:
- En organisation med et fagligt engageret og fleksibelt personale
- En arbejdsplads hvor gode ideer får lov at udvikle sig
- Faglig og personlig udvikling
- Godt arbejdsmiljø med meget humor
- Relevant efteruddannelse i Housing First metoden ICM
- Supervision
Vi forventer at du:
- Har en positiv og rummelig tilgang til opgaverne
- Har mod på og til kreative løsninger
- Har erfaring med eller kendskab til målgruppen.
- Har gode kommunikations- og formidlingsevner
- Er dynamisk, udadvendt og fleksibel
- Har gode skriftlige kompetencer og er struktureret ifht dokumentationsdelen i socialt arbejde.
- Har mulighed og lyst til at arbejde efter kl. 17 når opgaven kalder på det
- Kan arbejde selvledende og selvtilrettelæggende samtidig med at du er en holdspiller.
Du skal have egen bil til rådighed og der kan forventes arbejde på tidspunkter efter kl. 17.00.
Løn efter aftale.
Du kan indhente nærmere oplysninger hos teamleder Søs Philipsen, 99 60 3858, sophi@ikast-brande.dk eller socialrådgiver i det opsøgende team Gitte Kristensen på 9960 3861
Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser og udtalelser skal være os i hænde senest d. 15.04.2024 kl. 12.00. Samtaler afholdes d. 19.04.2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Svaneparken 8, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014779