Sikkerhedskonsulent til håndtering af radikalisering og ekstremisme på Udrejsecenter Kærshovedgård

dato

Danmarks Fængsler er en del af den samlede straffesagskæde i Danmark. På baggrund af politiets og anklagemyndighedens arbejde udmåler domstolene de straffe, som Danmarks Fængsler skal fuldbyrde. Danmarks Fængsler er derfor en vigtig del af retsstaten og bidrager igennem straffuldbyrdelsen og en kriminalitetsforebyggende indsats til samfundets og borgernes tryghed og sikkerhed.
Fængselskreds Vest opretter genopslår nu en stilling med tjeneste på Udrejsecenter Kærshovedgård, som skal arbejde med Bjelkegruppens anbefalinger relateret til bl.a. terrordømte og radikaliseringsindberettede.

Stillingen i Fængselskreds Vest, sikkerhed
Vi søger derfor en profil, der skal indgå i en sikkerhedsgruppe med en anden sikkerhedskonsulent på Udrejsecenteret. Sammen skal I understøtte hinanden og Udrejsecenteret i forhold til et analytisk og sikkerhedstaktisk arbejde på Udrejsecenteret.

Din indsats i sikkerhedsgruppen bidrager til opbygningen af et højt fagligt vidensniveau og styrke sikkerhedsbevidstheden på Udrejsecenteret. Vi har et kontinuerligt fokus på samfundssikkerhed, der betyder, at du vil skulle arbejde proaktivt og videns baseret for at understøtte rettidige indsatser og beslutningsoplæg.

Dine ansvarsområder
Vi løser dagligt en lang række opgaver, som samlet set bidrager til at øge sikkerheden og trygheden for det omgivende samfund, for Danmarks Fængslers medarbejdere, samt de indsatte i vore institutioner og beboerne på Udrejsecenteret. Opgaverne i sikkerhedsenheden tager udgangspunkt i tre fagområder, Efterretning og analyse incl. radikalisering og voldelig ekstremisme og indsatsen mod organiseret kriminalitet, Sikringsteknik, sikkerhedsstandarder og sikkerhedsbevidsthed samt Danmarks Fængslers Exit-indsats. Sikkerhedsgruppen vil referere til enheden for Sikringsteknik, sikkerhedsstandarder og sikkerhedsbevidsthed og have et vedvarende analytisk konneks til enheden for Efterretning og analyse.

Dine primære og sekundære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Kvalificere indberetninger, afrapporteringer og andre skriftlige dokumenter til beslutningstagere på alle niveauer.
  • At bidrage til tryghed og sikkerhed for centerets beboere og medarbejdere via tilstedeværelse og opsøgende dialog med beboere og medarbejdere.
  • Bidrage til kvalificering af det lokale situationsbillede.
  • Forestå udarbejdelse af analyser af bl.a. forskydninger af beboersammensætningen, herunder f.eks. ved modtagelse af nye beboere.
  • Bidrage til en øget sikkerhedsbevidsthed via vidensopbygning om radikalisering og ekstremismemæssige dynamikker samt generelle sikkerhedsmæssige forhold.
  • I samarbejde med kontorets specialister skal du oparbejde specialistviden – via relevant efter- og videreuddannelse - om radikaliserings- og ekstremismemæssige dynamikker mhp. afdækning af rettidige initiativer og indsatser i samarbejde med eksterne aktører involveret i centerets formål.
  • Dagligt samarbejde på tvær af aktører på matriklen med Politiet, Udrejsestyrelen, Hjemrejsestyrelse og Røde Kors.
  • Deltagelse i dialogmøder med beboere på centret for at sikre tryghed, synlighed og kommunikation med henblik på involvering som tryghedsskabende initiativ.
Herudover vil du skulle:

  • Understøttelse af centerets ledelse i implementering af beslutninger, tiltag og faglige standarder. Det kan dreje sig om både decentrale og lokale mål, som du skal oversætte til praksisnære tiltag.
  • Medvirke til at implementere relevante faglige strategier, herunder udvikling og fastholdelse af den generelle sikkerhedsbevidsthed på centeret.
  • Bidrage til lokal opfølgning og læring i forbindelse med vold og trusler på matriklen.
Om dig
Vi har en forhåbning om, at du kan honorere nedenstående kriterier:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse eller faglig baggrund som fx fængselsbetjent, politibetjent, forsvaret eller lignende.
  • Du mestrer sikkerhedsfaglige kompetencer på et højt niveau, gerne via demonstrerede resultater i en politisk styret organisation.
  • Du kommunikerer godt både mundtlig og skriftligt, også hvis det drejer sig om større skriftlige opgaver.
  • Du er metodisk og struktureret og udviser initiativ og ejerskab for opgaven.
  • Du er robust og trives i en omskiftelig hverdag med et højt tempo
  • Du er proaktiv og kan se, hvordan du kan understøtte ledelsen i opgaveløsningen med samfundssikkerhed og lokal tryghed for beboere og medarbejdere.
  • Du er er en dygtig facilitator, der sikrer fremdrift og hurtig implementering, når det er nødvendigt.
  • Du føler dig hjemme i en politisk styret organisation og har forståelse for strategi og processer.
  • Du har øje for at opbygge gode relationer med vores interessenter, både interne og eksterne, og du trives i samspillet med dem.
  • Du bidrager til og vægter det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab højt.
  • Du kan se dig selv som en del af en professionel myndighed, der bidrager til sikkerheden i samfundet.
  • Du er effektiv og punktlig og vægter problemløsning indenfor den lovgivningsmæssige og strategiske ramme forud for problematisering.
Der må forventes kørsel inden for kredsens geografi, der dækker Fyn og Jylland, herunder især mellem fængselskredskontoret i Århus og Udrejsecenteret. Du skal derfor have kørekort til kategori B.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling i en professionel myndighed inden for straffesagskæden, som fortsat udvikler sig i takt med det omgivendes samfunds behov. Du ansættes i Fængselskreds Vest sikkerhed, som er en stabsenhed i Fængselskreds Vest, der indgår i Danmarks Fængslers samlede og styrkede sikkerhedsorganisation og som i høj grad samarbejder med institutionernes sikkerhedskoordinatorer. Du kommer til at indgå i et team med dedikerede specialister, der på tværs af fagspecialer sætter en ære i at levere rettidige produkter af høj kvalitet, der kan omsættes til gavn for Danmarks Fængslers kerneopgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Fængselskreds Vest, med fast tilstedeværelse på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast. Du refererer til ledelsen i Fængselskreds Vest sikkerhed, men har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen af Udrejsecenteret.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid og ønskes besat hurtigst muligt. Hvis du i forvejen er tjenestemand er der mulighed for, at du efter forhandling kan opretholde din tjenestemandsansættelse.

Sikkerhedsgodkendelse til hemmeligt er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen forventes besat d. 1 marts 2026.

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 7. januar 2026.

Der forventes afholdt samtaler i Århus tirsdag den 13. januar 2026.

Tjenestemænd i Danmarks Fængsler skal tillige medsende en bedømmelse/udtalelse fra deres enhedschef. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe bedømmelsen inden stillingsopslagets udløb, skal den eftersendes inden for 4 dage pr. mail.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort. Kørekort skal fremvises til samtalen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos souschef Torben Lundgren, tlf. 7255 7446 eller Kontorchef for sikkerhed, Allan Overgaard på tlf. 72553166

Du kan i øvrigt læse om os på www.danmarksfaengsler.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0da3b22e-e379-450d-814c-fd2349cfa121

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet