SFO- og skolepædagog på 35 timer søges til Hyldgårdsskolen i Ikast

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SFO- og skolepædagog på 35 timer søges til Hyldgårdsskolen i Ikast

Vi søger en relationsstærk pædagog med specialpædagogiske kompetencer.


SFO’en er en del af Hyldgårdsskolen, som er en afdelingsopdelt skole med 620 elever, placeret i den sydlige del af Ikast by. Din arbejdstid vil bestå af timer i SFO, specialpædagogiske opgaver og undervisning i skoledelen samt forberedelse og mødeaktivitet.

 

Hyldgårdsskolens SFO er fordelt med 120 børn i Fritidshjemmet (0.-1. årgang) og 110 børn i Klubben (2.-4. årgang).

 

Vi arbejder med inkluderende fællesskaber og med udgangspunkt i Ikast-Brandes Børne- og Ungepolitik, hvor der er en forståelse af, at nogle børn har brug for en hestesko, for at kunne indgå på lige fod med kammeraterne. Vi forventer derfor, at du har erfaring med - og lyst til at indgå i specialpædagogiske opgaver.

 

Vi har et meget tæt samarbejde mellem skole- og fritidsdel, med fokus på faglig og pædagogisk udvikling, og med kendte voksne for børnene gennem hele dagen. Alle SFO’ens pædagoger har også timer ind i skoledelen og indgår som udgangspunkt i skolens teamsamarbejde.

 

Vi byder dig velkommen til en arbejdsplads med

  • Højt til loftet
  • Skønne børn
  • Engagerede kollegaer

Du er som vores nye kollega, uddannet pædagog og fagligt velfunderet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med både SFO og skole. Du skal trives med at arbejde både selvstændigt og i teams. Vores hverdag kræver, at du er inkluderende, omstillingsparat, kan kommunikere tydeligt til børn og forældre, samt samarbejde med forskellige typer mennesker og faggrupper. Vi kan godt lide nytænkning og gode ideer, samt et synligt engagement.

 

Stillingen er på 35 timer om ugen. Vi regner med, at du kan begynde den 1. oktober, men gerne tidligere.

 

Du er meget velkommen til at aflægge os et besøg, ring og aftal tidspunkt med afdelingsleder Mette Nygaard på tlf. 99 60 48 03.

Du kan få generel information om Hyldgårdsskolen ved at kontakte skoleleder Henning Busted på tlf. 21 33 04 25.


Vi ser frem til at byde dig velkommen, så send os en ansøgning senest d. mandag den 14. august 2023.  Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 18. august 2023.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Hyldgårdsallé 9, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ikast-brande.career.emply.com/ad/sfo-og-skolepaedagog-pa-35-timer-soges-til-hyldgardsskolen-i-ikast/peo4pb/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884691

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet