BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kompetent og selvsikker SEO-specialist til et barselsvikariat, der vil kunne starte i stillingen primo november og understøtte vores team til august 2024, med mulighed for forlængelse og potentiel fastansættelse, alt efter WeMarkets vækst.
Drømmer du om en karriere inden for digital markedsføring og SEO? Besidder du stærke analytiske evner og ønsker at levere imponerende resultater for en bred kundeportefølje, der inkluderer både danske og internationale kunder? Så kunne du meget vel være den, vi søger!
Du bliver en del af vores allerede eksisterende SEO-team, hvor du vil have daglig sparring med kompetente kollegaer. Her får du mulighed for at dykke dybt ned i SEO-verdenen og blive en vigtig del af et dynamisk team, hvor du kan sætte dit helt eget præg på arbejdet.
Dine konkrete arbejdsopgaver bliver:
- Arbejde med en bred vifte af opgaver inden for on-page, off-page og teknisk optimering af kundernes hjemmesider.
- Gennemføre diverse analyser herunder søgeordsanalyser, konkurrentanalyser og hastighedsanalyser.
- Udforme skræddersyede content-planer til vores kunder.
- Levere strategisk og taktisk rådgivning til vores kunder.
- Foretage analyse og afrapportering af kundernes performance.
Lyder det som noget for dig?
Vi ønsker følgende af dig:
- En stor interesse for SEO og digital markedsføring som helhed.
- Tidligere erfaring inden for SEO (dog ikke et krav, at du arbejder fuldtid med dette nu).
- Din nuværende stilling kan være som marketing-blæksprutte, men du ønsker at blive skarpere på SEO.
- Nyder at have flere bolde i luften på samme tid.
- Gode kommunikative evner – både internt i dit nye team og i forhold til kunderne.
- Et brændende ønske om at levere det absolut bedste produkt til kunden.
- Proaktiv, nysgerrig og klar på at tage ansvar, når der opstår udfordringer eller muligheder.
Vi tilbyder derudover:
- En central plads på holdet i en virksomhed, som brænder for at være kundernes bedste marketinginvestering nogensinde.
- En mulighed for at arbejde med nogle af de dygtigste marketingfolk i Danmark.
- Fantastiske kollegaer, der hjælper hinanden med at blive bedre, og som passer på hinanden.
- Grundig onboarding og oplæring samt løbende uddannelse og opkvalificering gennem spændende opgaver og kundeprojekter.
- Tydelige mål og rammer, så du og vi ved, hvad vi løber efter.
- Ordnede arbejdsforhold med bl.a. udviklingssamtaler og frokostordning.
Vi håber ovenstående har vakt din interesse. Vi vil allerhelst fortælle om os selv til en samtale, men herunder får du et kort resumé.
Ligesom os, tror du på, man kommer længst med:
- Ærlighed og ordentlighed.
- At yde stor service og gå langt for kunderne.
- At hjælpe kollegaer.
- At kommunikere tydeligt.
Vi vil meget gerne fortælle mere om vores virksomhed og mulighederne i stillingen. Har du spørgsmål, kan du kontakte Ieva på tlf. 70 44 42 89, og ønsker du at søge stillingen, kan du fremsende CV + ansøgning til karriere@wemarket.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler, og glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
WeMarket A/S, E Christensens Vej, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920032