BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stærkt koncept søger branchekendt Client Manager med udtalt salgsdrive og vindermentalitet.
Partnertekst har de bedste løsninger, når det gælder linkbuilding og tekstforfatning. Til at formidle konceptet søges der nu efter en sælger, som drives af at sætte sig mål, er vedholdende i den opsøgende fase og kan bevare et højt niveau af service og kvalitet på sigt.
Med base i Ikast hjælper Partnertekst en lang række kunder med forskellige opgaver inden for linkbuilding, tekstforfatning og online markedsføring. Med tiltagende efterspørgsel, og et mindre allerede etableret samarbejde på det svenske marked, søges der nu efter en sælger, som har lyst og drive til at præsentere Partnerteksts løsninger til et større område i Sverige – og herhjemme i Danmark.
Du skal kunne formidle produkterne således, at de skaber maksimal værdi for kunderne. Dette gøres ved indgående kendskab til produktporteføljen, muligheder og sammensætning af disse – samt ikke mindst kunne sætte dig ind i kundens forretning og levere den bedst tænkelige løsning.
Er det dig? Så tag da lige et kig på dine kommende arbejdsopgaver:
- Følge op på leads fra mødebooker
- Opsøgende salg – kontakte kunder som allerede bruger, eller vil få gavn af linkbuilding
- Afholdelse af kundemøder – enten online eller fysisk
- Udformning af skarpe og relevante tilbud på linkbuilding, tekstforfatning og marketingydelser
- Samspil med koordinatorer og øvrige kolleger i forhold til produktion
- Løbende sparring med det øvrige salgsteam og med reference til salgschefen
Der kan skabes god kontakt på online møder, men rejseaktivitet til Sverige må forventes i et omfang af ca. 30 dage årligt. Man flyver til Sverige og opholder sig i et område, hvorfra man nemt kan køre ud og afvikle kundemøder. Man skal forvente at være udrejst en arbejdsuge ad gangen.
Du vil blive del af et dynamisk salgsteam på 6 personer, hvor opsøgende salg og kompromisløs kundepleje er mejslet ind i murene. Udvikling sker i teamet, sammen med kunderne, og derfor stræbes der efter at være de rareste og mest værdiskabende sælgere i branchen.
Organisationen er flad, chefens dør står altid åben, og du vil opleve at blive tildelt stort ansvar for egne opgaver og en frihed til at administrere din tid i et fleksibelt arbejdsskema.
Med frihed kommer der selvfølgelig også en lille portion forventninger – så måske du:
- Har kendskab til SEO, herunder tekstforfatning og linkbuilding, er et stort plus på kontoen
- ELSKER salg – har det bedst ude hos kunderne, men kan også ringe på leads og skabe kontakt over telefonen
- Arbejder for at give kunden en god og helstøbt oplevelse og har en god fornemmelse for, hvornår det er tid at lukke salget
- Er tillidsvækkende, udadvendt, opsøgende og selvkørende
- Har salgserfaring – det behøver ikke at være mange år – mentaliteten er vigtigere
- Er vedholdende og motiveret for at skabe resultater og hæver barren hver dag
- Din bopæl vil ikke være afgørende, da din arbejdsdag vil kunne strikkes sammen på forskellige måder, som giver værdi for både dig og Partnertekst
Partnertekst er en ung virksomhed i vækst, som elsker at levere knivskarpe tekster, linkbuilding og andre SEO-ydelser til en bred palet af kunder.
Som ny sælger hos Partnertekst tilbydes du:
- Søde kollegaer – 14 styk i skrivende stund, der glæder sig til at lære dig at kende
- Et godt og socialt arbejdsmiljø og fællesskab med lige dele spas og seriøsitet
- Afvekslende opgaver – og meget kort vej fra idé til handling uanset stilling
- Løn efter kvalifikationer
- Mulighed for at være med i en fænomenal frokostordning
- Sjove firmaarrangementer
Hvorfor er Partnertekst det rigtige sted for dig?
Udtalelse fra Partnerteksts nyeste sælger, Valdemar:
Teamwork makes the dreamwork hos Partnertekst. Fra første dag kunne jeg mærke, at jeg kom ind i en sund og stærk virksomhedskultur, hvor man konstant er i udvikling. Det gælder både på det sociale plan, men i den grad også på det faglige plan. Vi arbejder tæt og sparrer omkring udfordringer, så vi altid kan yde den bedste service til vores kunder. Der er et stærkt teamwork i virksomheden, hvor der altid er plads til sjov og spas, men også en stor fleksibilitet. Det sikrer, at vi som sælgere har de bedste forudsætninger for at performe. Der er rig mulighed for at arbejde hjemmefra eller ude ved kunderne, hvilket giver en god balance i dagligdagen."
Om virksomheden
Partnertekst blev etableret i 2014 og har i dag kontor i Ikast, hvorfra de hver dag modtager bestillinger og producerer tekster for et hav af forskellige kunder. De er vokset støt og har i dag en række dygtige ansatte med hver deres ekspertise og erfaring. Bredden i deres team betyder, at de har et indgående kendskab til mange forskellige brancher. Sammen med deres specialiserede viden inden for SEO og linkbuilding gør det dem til det perfekte valg til den fremtidige samarbejdspartner. Se mere om Partnertekst via dette link.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til PRO&CO, som varetager rekrutteringen til denne stilling for Partnertekst, via knappen "Søg stillingen" herunder.
Der er ingen ansøgningsfrist og ansøgningerne behandles løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PRO&CO A/S, Lassonsvej, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912924