Psykolog til Familiehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familiehuset søger aut. psykolog

I Familiehuset er en stilling som psykolog ledig til besættelse snarest. 

Brænder du for at arbejde med børn, unge, familier og deres udvikling og har du erfaring med familiebehandling? Har du lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, som skal bidrage til meningsfulde forandringer for sårbare familier og således understøtte familierne i deres udvikling og trivsel? Så er du måske vores nye kollega i Familiehuset.

Som psykolog i Familiehuset vil dine opgaver dels være centreret omkring terapi med familien – herunder også individuel terapi med børn, unge og voksne - og dels omkring udarbejdelse af forældrekompetence – og tilknytningsundersøgelser. I forbindelse med sidstnævnte arbejdes der i makkerskaber, tilbydes der ekstern supervision og gives mulighed for efteruddannelse i tilknytning til opgaverne. Du bliver både en del af et psykologfagligt team og en del af et tværfagligt team.

Målgruppe
Familiehuset leverer indsatser efter Barnets lov § 32 stk. 5 (Familiebehandling og terapi) og har alle opgaver af administrativ og behandlingsmæssig karakter til målgruppen ufødt – 18 år og deres familier.

I stillingen som psykolog skal du arbejde med sårbare familier, børn og unge, som har brug for særlig støtte og behov for hjælp til at skabe de nødvendige forandringer i deres liv. Opgaverne kan være komplekse og mangeartede, såsom konflikthåndtering, hjælp til at skabe struktur og trygge rammer i hjemmet, diagnoseforståelse mm. Vi arbejder målrettet med at inddrage børnene, de unge og forældrene og på at indsatsen tilpasses den enkelte familie. Arbejdet finder sted både i familiernes hjem og i Familiehusets lokaler.

Metode: 
Familieområdet I Ikast Brande kommune er præget af, at vi sætter familien/barnet/den unge i centrum for alle tiltag. Indsatserne foregår i tæt samarbejde med familien, hvor vi ud fra relevans og behov inddrager såvel det professionelle som det private netværk. Vores metodiske rammer i arbejdet med familien tager afsæt i en systemisk, mentaliserings baseret og narrativ tilgang.
Vi arbejder ud fra mål, som er udarbejdet i samarbejde med familien, og som vi tror på bedst kan skabe den ønskede forandring. Du vil blive tilknyttet et fast team, hvor du har mulighed for at søge faglig sparring og gensidig udveksling af erfaringer og kompetencer, og hvor der gives sagsrettet supervision af ekstern supervisor.

I forbindelse med indførelse af Barnets lov omorganiserer vi Børne- og Familieafdelingen. Vi ophæver den sædvanlige bestiller-udfører model, hvor en rådgiver bestiller en opgave løst af Familiehuset som leverandør af familiebehandling. Dette indebærer, at medarbejdere i Familiehuset har mulighed for at arbejde med hele forløbet vedrørende børn/unge og deres familier og varetager således såvel den administrative som den behandlingsmæssige del. Familiehuset er i den forbindelse blevet udvidet med socialrådgivere, som har erfaring fra Børne- og familieområdet.
Vi stræber efter at fastholde en høj faglighed indenfor det terapeutiske felt, hvor vi er i stand til at arbejde i dybden med en bred vifte af metoder, hvoraf nogle er evidensbaserede. Det er et mål at fastholde faglig kvalitet i behandlings- og myndighedsopgaver, samt at skabe mere sammenhæng og kontinuitet i indsatserne for børn, unge og familier. 
Aktuelt er der en ledig stilling i skolebørns teamet med børn fra 6 – 13 år, men du skal være indstillet på at arbejde med børn og unge i alle aldre.

Arbejdsopgaver

  • Behandlingsansvaret for en række familier, herunder opfølgning på mål og indsatser.
  • Samtaler og aktiviteter hvor alle, eller dele af familien deltager.
  • Facilitere netværksmøder.
  • Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser.
  • Støtte og udviklingsorienterede opgaver i familiens hjem.
  • Deltage i kollegial sparring og ekstern supervision.
  • Deltage i interne og eksterne samarbejdsmøder.
  • Anvende FIT (Feedback Informed Treatment) i alle forløb.
  •  Udarbejde forældrekompetence og tilknytnings-undersøgelser.

 

Vi søger en kollega som:

  • Er uddannet og autoriseret psykolog, eller godt på vej til at blive autoriseret.
  • Har relevant efteruddannelse.
  • Har erfaring med at arbejde med børn, unge og familier.
  • Gerne med erfaring i at arbejde med Sandplay/legeterapi, eller tilsvarende metode.
  • Har lyst til at arbejde med traumatiserede børn og unge.
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med familier af anden etnisk herkomst.
  • Har lyst til at indgå i makkerskaber på tværs af faglighed.
  • Evner at samarbejde i teams og samtidig formår at arbejde selvstændigt når opgaver lægger op til det.
  • Kan planlægge egen fleksibel arbejdstid, weekendarbejde kan undtagelsesvis komme på tale.
  • Har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt

Familiehuset er præget af engagerede medarbejdere. Samtidig har vi en god arbejdsplads med mange faglige udviklingsmuligheder. Vi har en uformel omgangstone som kollegaer, vi bakker hinanden op i form af gensidig sparring, og en vilje til at finde en løsning, selv om det ser vanskeligt ud.

Det er en forudsætning at du kan stille bil til rådighed.

Nærmere oplysninger hos afdelingsleder Hans Jørgen Jensen 99604380.
Løn i henhold til overenskomst - der indhentes børne- og straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Kirkegade 14, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010079

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet