Patent- og Varemærkestyrelsen: Akademiker/faglig teamleder til Patent- og Varemærkestyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel og bidrage til en velfungerende enhed med en fælles retning? Har du en god faglig ballast med dig og har du lyst til at motivere og gå foran? Så har du muligheden for at blive faglig teamleder/akademisk medarbejder i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Vi søger en faglig teamleder/akademisk medarbejder til en bred portefølje af akademiske opgaver til enheden Kunder, herunder at varetage den faglige opdatering og ajourføring af vores kundeserviceteam.

Enheden Kunder består pt. af 23 medarbejdere. Enhedens opgaver spænder bredt fra sagsbehandling og administration i forbindelse med ansøgninger til kundeservice og andre kunderelaterede opgaver.

Enheden er fordelt på to adresser i hhv. Ikast og Høje Taastrup. Vi arbejder i høj grad hybridt og betjener os af online-redskaber til møder, faglig udveksling og diskussion. Jobbet er derfor også fleksibelt og har bl.a. mulighed for distancearbejde.

Medarbejderne i enheden Kunder består af kontorfunktionærer, kundeservicemedarbejdere, samt en række andre faglige baggrunde.

Om jobbet Som faglig teamleder/akademisk medarbejder i enheden Kunder får du en spændende og bredt funderet hverdag med mange forskelligartede opgaver.

En af de primære opgaver er den faglige ledelse af vores kundeserviceteam. Opgaven indebærer håndteringen af alle de opgaver, der opstår i dagligdagen, men også at sikre compliance og faglig udvikling af kundeserviceteamet.

En anden væsentlig opgave er understøttelse af Kundeenheden i forhold til AC-opgaver i bred forstand, samt eventuelt projektarbejde. Som eksempler på forskelligheden af opgaver har de det seneste år spændt fra GDPR-arbejde til projektarbejde i forbindelse med anskaffelsen af et nyt telefonsystem. Du vil derudover også blive inddraget i arbejdet, der er rettet mod styrelsens kunder. Teamlederrollen indeholder ikke personalelederansvar.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelsen i Kunder, ligesom du vil få et tæt samarbejde med kundeservicemedarbejderne, der arbejder i Høje Taastrup, hvorfor der kan forventes rejseaktivitet mellem styrelsens to kontorer.

Om dig Du har en akademisk baggrund med brede akademiske kompetencer, gerne med erfaring fra staten eller anden politisk styret organisation. Indsigt i og/eller interesse for immaterialret er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi lægger endvidere vægt på, at du

  • Har kendskab til offentlig forvaltning
  • Trives i et bredt spændingsfelt mellem akademiske opgaver, kundefokus og praktiske problemstillinger
  • Har erfaring med eller mod på rollen som faglig leder
  • Er god til at sætte dig ind i nye områder
  • Bidrager positivt til stemningen
  • Evner at kommunikere klart og tydeligt
  • Er handlekraftig og har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • Er god til at samarbejde
  • Kender til projektarbejde og eventuelt erfaring med projektledelse
Om os Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker.

Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret del af Erhvervsministeriet. Det er styrelsens formål at fungere som center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. Vi udsteder patenter og registrerer brugsmodeller, varemærker og design.

Vi er godt 200 dedikerede medarbejdere, og fælles for alle vores medarbejdere er, at de yder en kvalificeret og professionel service fra en forretnings- og kundeorienteret organisation.

Om ansættelsen Der forventes ansættelse pr. 1. december 2023 eller snarest derefter. Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Herudover er der mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer.

Lyder stillingen som noget for dig? Så klik på ”Søg stillingen”-knappen til højre i annoncen eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 1. oktober 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 40 og 41, og der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Yderligere informationer om selve jobbet kan fås ved henvendelse til Regionschef Tom Meltvedt Petersen på telefon 43 50 80 39. Oplysninger om løn og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle 81, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172451&DepartmentId=6210&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909780

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet