BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog (barselsvikariat) på 30 timer søges til Kongevejens Børnehus i Ikast med opstart den 01.08.2023
Har du lyst til at være en del af vores dejlige hus, hvor børnenes trivsel, udvikling og dannelse er vores kerneopgave? Du bliver en del af et hold med 35 engagerede medspillere … kom og spil os endnu bedre.
Kongevejens Børnehus er placeret i hjertet af Ikast, tæt på park og i nærheden af kulturtilbud. Huset er normeret til 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Hos os tager vi glæde og humor alvorligt, og vi er opmærksomme på, at udvikling af et kvalitetsdagtilbud sker i et forpligtende fællesskab. Vi er et hus, hvor vi bestræber os på at spille hinanden gode og bruge de kompetencer vi hver især besidder. Hos os skal man føle sig velkommen, og føle at her gør man sig umage.
I huset har vi en anerkendende pædagogik, hvor leg og læring går hånd i hånd. Hos os er der plads til nuet og væren. Det indebærer også en voksenrolle, som både kan gribe barnets initiativ, men som også forstår hvornår man skal gå forrest, gå ved siden af barnet eller trække sig i forhold til at understøtte barnets og børnegruppens udvikling. Vi er optagede af, hvordan vi fremmer sundheden og mestringskapaciteten hos store og små i huset. Vi vil gerne invitere ind til et fællesskab, hvor man kan handle i, og overskue sin hverdag. Det betyder at børn skal mødes med tilpasse og afstemte forventninger, og at vi ser fællesskabet er som bærende element. Familien er barnets rod, barnet er i centrum for et samarbejde på tværs, hvor vi agerer med ordentlighed, realisme og ikke mindst med en nysgerrighed på andres perspektiv.
Vikariatet er i vores børnehavedel, hvor vi efter sommerferien har 3 stamstuer, en førskolegruppe og en forventning om, at der arbejdes sammen på tværs af stuer eks. i forhold til temaer, alder, interesser eller funktion.
Vi forventer at du:
- er uddannet pædagog og kan se dig selv spille ind i ovenstående afsæt.
- kan arbejde struktureret og har overblik.
- at du ønsker at tage del i en rejse hvor vi udvikler os fagligt sammen (huset arbejder med Potentiale Profilen).
- har en høj faglighed, som du gerne sætter i spil.
- At du agerer med ordentlighed og at du kan gå over broen i mødet med andre.
- er omsorgsgivende og understøtter det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- kan se barnets perspektiv.
- vil være en aktiv medspiller i det pædagogiske arbejde i hele huset.
- søger ”den gode historie” og kan se værdien i det små.
- er engageret, kan begejstres og synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
- er stabil og fleksibel.
- støtter op omkring husets værdier og mål.
Vi kan tilbyde dig:
Et sprudlende hus, der summer af liv fra de skønneste børn. En arbejdsplads, hvor børneperspektivet og læring, men også det at være i nydningen er fokus. Et forpligtende fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode. Dygtige og engagerede kolleger. En fuldkost madordning for både børn og medarbejdere. Masser af indflydelse på egen hverdag. 35 fantastiske, humoristiske og forskellige kolleger. En engageret forældregruppe.
Finder du ovenstående spændende, og har lyst til at høre mere… så vil vi glæde os til at møde dig.
Ansøgningsfrist er mandag den 26.06.2023. Vi forventer at ansættelsessamtaler finder sted onsdag d.28.06.2023. For yderligere information om stillingen og evt. besøg, kontakt dagtilbudsleder Charlotte Skipper på tlf. 9960 4554 / 24403049. Du er meget velkommen til at komme og besøge os inden.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest og offentlig straffeattest efter ansøgers samtykke.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Kongevejen 1, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ikast-brande.career.emply.com/ad/paedagog-til-kongevejens-bornehus/97jmm1/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847522