BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pr. 15.01.2024 eller hurtigst muligt
Søger du et arbejdsfællesskab hvor personlig- og faglig udvikling, nysgerrighed og humor er vigtigt– så er vores organisation den rette for dig.
Daginstitutionen Frisenborg er, sammen med Svaneparkens Børnehus, én institution under fælles ledelse – de to dagtilbud er placeret på to matrikler i Ikast. Begge institutioner er fagligt funderet som DUÅ-dagtilbud, hvor den pædagogiske praksis er forankret i en positiv, anerkendende og relationel tilgang. Det centrale fokus er opbygning af relationer, problemløsning, trivsel, læring og udvikling. Derudover ser vi os selv som en stærk faglig organisation, hvor dialog og samarbejde er vigtige værdier ift. at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø.
Daginstitutionen Frisenborg er normeret til 80 børn i alderen 3-6 år og har derudover godt 15 ansatte. Daginstitutionen er et dejligt lyst hus med mange gode rum, bl.a. fire stuer, en gymnastiksal og en pyramideformet aula, som alle rum går ud fra. Desuden er der en stor alsidig legeplads.
Vi søger en pædagog som kan støtte op om at skabe en tryg, omsorgsfuld og udviklende hverdag for vores børn. Du vil sammen med to andre medarbejdere skulle skabe den daglige ramme og struktur for ca. 20 børn.
Vi søger en pædagog som:
- Har en pædagogisk uddannelse.
- Er faglig visionær, innovativ og nytænkende.
- Har et positivt livssyn og en anerkendende tilgang til børn og voksne.
- Vil bevare og respektere institutionens værdier, og være med til at videreudvikle dem.
- Kan skabe rammer og retning.
- Har en åben, synlig og reflekterende ledelsesstil hvor dialog er nøgleordet.
- Har gode samarbejds- og formidlingsevner både i personale- og ledergruppen.
- Er interesseret i et aktivt og åbent samarbejde med forældre og bestyrelse.
- Kan varetage mødeplan og den daglige pædagogiske ledelse i Frisenborg.
Vi tilbyder:
- En personalegruppe med ansvarsbevidste og engagerede medarbejdere, som lægger stor vægt på faglig udvikling, nærvær og omsorg.
- En positiv og engageret bestyrelse, aktivitetsudvalg og forældregruppe.
- Gode fysiske rammer.
- En arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst.
Arbejdstid: 35 timer/ugentligt
For yderligere information om stillingen, eller besøg.
Kontakt venligst:
Steffen Lund Eriksen på 9960 4675 eller stler@ikast-brande.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Frisenborgparken 32, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952042