Omsorgsmedarbejdere med kontaktpersonsfunktion til Udrejsecenter Kærshovedgård (GENOPSLAG)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi genopslår stillingen, da vi ønsker at se et bredere ansøgerfelt.

Røde Kors asylafdeling søger omsorgsmedarbejdere med kontaktpersonsfunktion til et tværfagligt team på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Udrejsecenter Kærshovedgård drives af Kriminalforsorgen med Røde Kors som leverandør af en række socialfaglige ydelser og sundhedsydelser. Centret har en kapacitet på 400 beboere, som består af afviste asylansøgere i udsendelsesposition, udlændinge med udvisningsdom og personer på tålt ophold.

Udrejsecenter Kærshovedgård er et åbent center med døgnbemanding, videoovervågning og adgangskontrol. Beboerne er ikke frihedsberøvede og kan derfor frit komme og gå på centret. Beboerne vil dog som udgangspunkt være underlagt opholdspligt. Det betyder, at de har pligt til at bo og overnatte på centret.

Det tværfaglige pædagogiske team arbejder med personer blandt centrets beboere, som har diverse psykosociale eller helbredsmæssige problemer som f.eks. psykisk sårbarhed, misbrug, aparte adfærd, aggressiv adfærd, stærk isolation m.fl.

Vi arbejder interkulturelt med en tværfaglig indsats, hvor konceptet er aktivitets- og handleplansbaseret.

I teamet arbejder vi med tilrettelæggelse og gennemførelse af forandringsorienterede forløb gennem mobilisering af ressourcer og understøttelse af den enkeltes personlige udvikling og trivsel.

Vores opgave er at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag for disse personer.

Du kan læse mere om Røde Kors’ opgaver på Udrejsecenter Kærshovedgård her.

Arbejdsopgaver:
Din overordnede opgave som omsorgsmedarbejder er at være kontaktperson for særligt sårbare beboere på centret. I funktionen skal du konkret varetage følgende opgaver:

  • Udarbejde og realisere handleplaner
  • Indgå i centerets tværfaglige arbejde
  • Støtte, vejledning og rådgivning af beboere
  • Indgå i dybdegående relations arbejde
  • Reflektere og sparre omkring egen pædagogiske praksis
  • Bidrage til det sociale miljøarbejde på centret
  • Sikre kontinuitet i det sociale arbejde
  • Indgå i faglige diskussioner

Kvalifikationer:
Vi vægter højt, at du har en relevant pædagogisk uddannelse som fx socialpædagog og/eller betragtelig erfaring fra arbejde med en sammenlignelig målgruppe. Derudover lægger vi vægt på følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Erfaring med konflikthåndtering og krisearbejde
  • Erfaring med og interesse for arbejde med mennesker i misbrug
  • Veludviklede relationelle kompetencer og samarbejdsevner
  • Evne til at håndtere svære situationer, som kan udfordre én følelsesmæssigt
  • I stand til at arbejde struktureret og pædagogisk målrettet
  • Lyst og vilje til at arbejde tværfagligt
  • Kan både arbejde selvstændigt og indgå i teamarbejde
  • Gerne erfaring fra arbejde med andre kulturer
  • Rummelig og reflekterende
  • Gode kommunikative evner og sikker skriftlig formidling på dansk
  • Taler engelsk på brugerniveau – kendskab til andre sprog vil være et bidrag til funktionen
  • Gode digitale kompetencer

Vi tilbyder:
Hos os får du et job i en spændende organisation med et humanitært værdigrundlag og mulighed for at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet. Du vil få rig mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil og præge hverdagen i teamet.

Vi har et stærkt fokus på faglighed, og du vil få gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.

Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med kompetente og dedikerede kollegaer, både inden for det socialfaglige felt og på tværs af fagligheder.

Vi passer på vores dygtige medarbejdere og værner om vores arbejdsmiljø. Derfor har vi kontinuerligt fokus på at skabe og fastholde trivsel og arbejdsglæde. Som omsorgsmedarbejder vil du være omfattet af tilbud om obligatorisk supervision.



Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med HK/SL (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt med 12-timers vagter fordelt på dag, aften og weekend
Kørekort: Der kan være en del kørsel forbundet med funktionen, hvorfor kørekort er nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. maj 2024
Arbejdssted: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast
Attester: Vi skal gøre opmærksom på, at vi ved tilbud om ansættelse indhenter børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest. Derudover vil ansættelsen være betinget af Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse.
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Mariann Hedevang Mikkelsen på tlf. 7255 6127 på hverdage i tidsrummet mellem kl. 9.00 og 15.00 eller på mail male@redcross.dk
Ansøgningsfrist: Hurigst muligt og senest onsdag den 20. marts 2024
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Relevante kandidater vil blive inviteret til samtale løbende, og samtalerne forventes afholdt den 21. og 22. marts.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kærshovedgård, Kærshovedgård , 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007952

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet