Energistyrelsen har netop åbnet for en ny pulje med tilskud til varmepumpe. Men hvorvidt man kan søge puljen, afhænger af fjernvarmeforholdet på adressen. Lokal ekspert fra Ikast giver sine bedste råd.
Varmepumpepuljen i 2024 er netop åbnet for ansøgninger, og i år kan der søges om op til 27.000 per husstand. Det kræver dog, at boligen, der søges varmepumpetilskud til, ikke befinder sig i et område, hvor der er indlagt fjernvarme eller er planer om det – og i Ikast-Brande Kommune varierer det fra den ene matrikel til den anden.
Fjernvarme eller ej
Førend varmepumpepuljen kan søges, skal man undersøge, om man bor i et område, hvor der er lagt ud til fjernvarme, eller hvor der er planer om det inden for nær fremtid.
– Hvis man vil søge puljen, skal ens bolig befinde sig i et område, hvor der ikke er lagt ud til fjernvarme eller planer om det. Den information skal man selv ind at finde for sin adresse, for det kan variere fra den ene ende af vejen til den anden, siger Henrik Pedersen, der er VE-godkendt autoriseret VVS-installatør hos Bedre Bad Ikast – Ikast VVS Service.
Fjernvarmeforholdene for ens område kan findes på kortet på Plandata.dk
Foto: PR // Ligger din bolig inden for det mørkegrønne eller grønt skraverede felt, er der fjernvarme eller planer om det i området, og puljen kan derfor ikke søges. Er boligen derimod i det gule, grønne eller lilla skraverede område, kan puljen søges.
Billigere at skifte om sommeren
Varmepumpepuljen er en del af bygningspuljen, der i 2024 er sat til 315 millioner kroner, og heraf er det meningen, at omtrent 70 procent skal fordeles til varmepumpepuljen. Ifølge Henrik Pedersen kan der være mange gode grunde til at skifte til varmepumpe, og sommeren er en af dem.
– Sommeren er jo ikke det tidspunkt, hvor man tænker mest på sin varmeregning, men det er en god tid at installere nyt. Om vinteren skal der etableres en midlertidig varmeløsning under en installation, og det er bare mere besværligt og derfor også mere bekosteligt. De penge kan spares ved at gøre det om sommeren, siger Henrik Pedersen og tilføjer:
– Flere slags varmesystemer kan fungere med en varmepumpe. Går man i overvejelser om at skifte, anbefaler jeg altid en grundig gennemgang af hele huset og for at finde den bedste løsning til at udnytte varmen og skabe en sund varmeøkonomi.
Foto: Henrik Pedersen, VE-godkendt autoriseret VVS-installatør hos Bedre Bad Ikast – Ikast VVS Service.
Sådan søger du
Varmepumpepuljen kan søges via Energistyrelsens hjemmeside og følgende krav skal være opfyldt:
- Varmepumpen skal installeres på en selvejet helårsbolig.
- Varmepumpen skal erstatte et oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel – eksempelvis træpillefyr.
- Boligen må ikke ligge i et område, hvor der i forvejen er fjernvarme eller planlagt fjernvarme. Info derom kan findes på kan ses på plandata.dk
- Installation af varmepumpe må først ske efter ansøgning om tilskud.
- Tilskud skal søges til enten en luft-til-vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe – også kaldet jordvarme.
- Installationen skal foretages af en VE-godkendt installatør
Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk