Ledigt barselsvikariat som ydelsessagsbehandler med fokus på afgørelser og opfølgning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaringer med eller interesse for ydelsesområdet, så er dette barselsvikariat måske noget for dig.

Du kommer til at arbejde med afgørelser, udbetaling og opfølgning indenfor udbetaling af kontant-/og uddannelseshjælp, herunder også telefoniske og personlige ekspeditioner. Du skal samtidig være indstillet på at arbejde bredt med flere ydelsestyper og differencerede deadlines.

Det er vigtigt, at du har flair og interesse for tal. Har du erfaring med afstemninger, vil det være en fordel.

Som ydelsessagsbehandler træffer du afgørelser ud fra lovgivning og gældende juridisk praksis kombineret med et professionelt samarbejde med borgere, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere. 

Det er også vigtigt, at du tør tage initiativ og udviser hedekraft . at gå til stregen - i kombination med, at vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs. Det skal falde dig naturligt at udøve myndighed med et servicegen og indgå i værdierne: Dialog, tillid og ansvarlighed.

Jobbeskrivelse
Dit job består bl.a. af disse arbejdsopgaver:

  • At vurdere og træffe afgørelser på ansøgninger- og igangværende sager, samt behandle eventuelle klager
  • Opfølgning på igangværende sager
  • Afstemninger – eventuelt
  • Borger- og virksomhedsbetjening – personlig, telefonisk og digitalt
  • Vejledning og rådgivning af borgere og virksomheder
  • Administrative ad hoc-opgaver

Faglige og formelle kompetencer

  • Du er uddannet inden for kontor og administration – offentlig administration er ønskeligt
  • Du har erfaring med offentlig forvaltning – gerne på ydelsesområdet
  • Du kan omsætte lovtekst og formidle det til borger og samarbejdspartnere
  • Du kan tale – og gøre dig forståelig - på engelsk
  • Du har forståelse for – og gerne erfaring med tal, økonomi og regnskab.
  • Du har it-kompetencer på brugerniveau og flair for administrativt arbejde
  • Du har erfaring med personlig og telefonisk betjening
  • Du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt

Personlige kompetencer

  • Du kan navigere i en hverdag, hvor oplæring og daglig drift sker samtidig
  • Du er beslutningsdygtig og robust, også i den svære samtale
  • Du trives i et miljø, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd 
  • Du bidrager positivt og humoristisk til et godt arbejdsmiljø og kan bevare ro og overblik i perioder med ekstra travlhed
  • Du trives med varierede opgaver, der stiller krav omansvar og prioritering i både egne og den fællesopgaveløsning 
  • Du har øje for at opgaverne løses mest effektivt
  • Du er stabil og fleksibel

Lidt om afdelingen
Vi er 31 medarbejdere i Borgerservice og Ydelse, hvoraf de 13 + 1 elev vil være i det samme team som dig og en teamleder. Afdelingen består af 4 teams og er organisatorisk tilknyttet Arbejdsmarkedsområdet.

Vi har en bred sammensat afdeling, hvor vi bringer hinandens forskelligheder i spil.

Vi sætter en ære i at løse vores opgaver så godt og effektivt som muligt. Vi udnytter derfor også de digitale muligheder, hvor det giver god mening.

Du kan læse mere om os her:
Borgerservice og Ydelse

Vi tilbyder
Ikast-Brande Kommune har en kantine, hvor du kan købe koldt og lunt fra buffet, hvis du ikke selv har mad med. Du kan også tilmelde dig en kaffeordning.

Det er ligeledes muligt at blive medlem af kommunens personaleforening, der tilbyder mange arrangementer og aktiviteter hen over året.

Du kan få mere viden om Ikast-Brande Kommune her:

Ikast-Brande Kommunes hjemmeside

Ikast-Brande Kommunes ledelsesgrundlag og DNA

Ikast-Brande Kommunes værdigrundlag
 

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 34 timer.

Ansættelsestidspunktet vil være senest 1. oktober 2024.
Stillingen er et vikariat med forventet varighed i ca. 1 år.

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, og løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og ud fra principperne i ”Ny løn”.
 

Ansøgningsfrist onsdag 14. august 2024 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 19. august 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081100

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet