BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du løsningsorienteret og finder det spændende gøre en servicesag til en god oplevelse for vores kunder, så er det måske dig vi mangler i vores afdeling. Kpa Group består af en række virksomheder indenfor gastronomi og interieur.
Som kommende medarbejder i vores serviceafdeling vil du bl.a.:
- Opleve en hverdag med fart over feltet - ikke 2 dage ligner hinanden.
- Hjælpe med at booke vores eksterne og interne serviceteknikere i vores servicesystem samt holde teknikerne op på at vores servicesager bliver løst hurtgit og effektivt.
- Være medvirkende til at stå for udfakturering af servicebesøg.
- Indtaste / oprette servicesager for vores kunder der ringer ind
- Lytte til kundens frustrationer, være forstående og give dem en følelse af at vi nok skal komme i mål sammen.
- Blive en del af vores familievirksomhed,hvor vi alle løfter i flok og hjælper hinanden- også på tværs af arbejdsopgaverne.
- Indgå i et team med 2 øvrige servicemedarbejdere samt 2 suppleanter der hjælper til når der er travlt.
Generelt om ansøgeren
Vi søger en medarbejder, som selvstændigt kan planlægge sin arbejdsdag og løfte i flok. Vores serviceteam består af 2 dygtige medarbejdere med erfaringen indenfor den tekniske del. Som ansøger er det vigtigste ikke at du besidder den tekniske viden men at du hjælper med at koordinere at kunderne får deres besøg og svar hurtigt.
Serviceudfordringer i restaurationsbranchen er sager hvor svartiden skal være i bund - hvis restaurantens kølerum er gået ned haster det med at få en tekniker ud og nogle gange skal vi ringe lidt rundt for at få det til at ske.
Som medarbejder hos Kpa Group er det vigtigt at have en positiv, løsningsorienteret indgangsvinkel til dagligdagens opgaver. Det er vigtigt for os at du har et højt humør og er en god kollega. Vi søger medarbejdere som synes det er sjovt når der er travlt i højsæson og tager arbejdshandskerne på når der er travlt i afdelingen.
Om os
Kpa Group består af en masse selskaber med speciale i gastronomi og indretning. Vi har har eksisteret siden 1994 og er en veletableret familieejet koncern med 60 motiverede medarbejdere i både DK og Sverige. Vi er en virksomhed i rivende udvikling og blevet kåret som gazellevirksomhed af børsen hele 8 gange. Vi har egen kantinedame og hver dag serveres varm mad til frokost. Vi er et godt sammentømret arbejdsteam,hvor vi løfter i flok og hvor vi reagerer hurtigt, ærlig og smilende på vores kunders forespørgsler. Vi har egen import og agentur af en lang række mærker samt 14.000 m2 lager, hvorfra vi hver dag ekspederer dagens ordrer til hele landet.
Organisationsstrukturen er flad og virksomhedens ledende medarbejdere, samt indehavere, er en del af det daglige salgsteam. Hele staben sidder samlet i åbent kontormiljø og med en stab i alle aldersgrupper er humøret højt og omgangstonen fyldt med smil. Alt arbejde foregår på vores kontoradresse i Ikast.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og eventuelt byde dig velkommen ombord. Ansøgninger behandles løbende–din ansøgning bedes fremsendt på mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
KPA COMPANY ApS, Rømersvej, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914306