Koordineringsansvarlig til kantine i unikt miljø på Udrejsecenter Kærshovedgård

dato

Er du god til at arbejde struktureret og have overblik over mange forskellige opgaver og har du lyst til at arbejde i et miljø, som er lidt ud over det sædvanlige? Kunne du tænke dig at arbejde sammen i et team, hvor vi hjælper hinanden, og er med til at udføre en meget vigtig opgave? Så læs videre.


Om jobbet og dine ansvarsområder

I vores opvarmningskøkken, modtager vi færdigtilberedt mad, som vi varmer op og serverer for beboerne. Vi tilbereder selv salater og hjemmelavede dressinger, og sørger for oprydning og rengøring efter gældende hygiejnekrav. Din opgave vil være at koordinere opgaverne i kantinen og håndtere varebestilling, lageroptælling og lignende. Du vil ligeledes have ansvar for at koordinere opgaver for kantinen på tværs af centeret i samarbejdet med institutionsmedarbejdere og øvrige aktører samt centrets ledelse.



Om dig

  • Du skal have erfaring med køkken- eller kantinearbejde, men vi stiller ikke krav om en egentlig køkkenuddannelse andet end et hygiejnebevis
  • Du kan indgå i et fast team, og er indstillet på at deltage i alle slags arbejdsopgaver i køkkenet samt at arbejde både selvstændigt og samarbejde på tværs af teamet, hvor vi hjælper hinanden
  • Du er glad og smilende, og har lyst til at tage aktivt del i teamet
  • Du taler, læser og skriver dansk
  • Som person er du lyttende, empatisk og samarbejdsvillig samt kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Fleksibel, omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt
  • Du er god til at skabe overblik og struktur i hverdagen for medarbejderne i kantinen.


Vi tilbyder

  • 37 timers arbejdsuge
  • Fleksible og gode arbejdsforhold
  • Mulighed for at sætte præg på indholdet i dit arbejde
  • Du bliver en del af et spændende team, hvor humor er en vigtig del af dagligdagen


Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. og de eventulle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestestedet er Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse fra den 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Arbejdstiden vil være dagligt fra 8-15.30/15.00



Om os

Udrejsecentret Kærshovedgård skal kunne huse op til 400 personer, der har fået endeligt afslag på asyl, samt gruppen af udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold. Beboerne er generelt ikke frihedsberøvet, men er pålagt opholds-, melde- og underretningspligt. På centret er der en døgnbemandet politienhed fra Midt- og Vestjyllands Politi, som sammen med kriminalforsorgen, har ansvaret for sikkerhed og tryghed på udrejsecentret. Herudover driver Røde Kors en syge- og omsorgsafdeling og er leverandør af undervisnings-, aktiverings- og sundhedsfaglige ydelser, ligesom Hjemrejsestyrelsen har en afdeling på centeret.

Der vil være en høj grad af variation i opgaverne, og arbejdspladsen er kendetegnet ved mange forskellige nationaliteter og kulturer.

Der er 10 engagerede medarbejdere i køkkenet som du skal samarbejde med i forhold til dine opgaver. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor der er fokus på godt samarbejde, humor og uformel tone. Vi har et stort fokus på høj kvalitet samt arbejdsglæde og arbejdsmiljø.


Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 26. oktober 2025. Vi forventer at indkalde til samtale i uge 44.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Enhedschef Ivan Bøjlesen på tlf. nr. 72556115.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/18398bc2-a4df-455b-a329-31703b17fe4f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet