BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre et godt arbejdsmiljø og gode betingelser for et aktivt kirkeliv, har du mulighed for at søge stillingen som kordegn og daglig leder ved Ikast Kirke. Stillingen er ledig pr. 1. december 2023 og er på 37 timer pr. uge.
KERNEOPGAVER I STILLINGEN ER
- Personaleledelse for 8 funktionærer ved Ikast Kirke
- Regnskabsføring herunder kvartalsvis aflæggelse af regnskab samt årlig budgetlægning for menighedsråd
- Personregistrering
- Sekretariatsfunktion for menighedsråd
- Betjening af borgere og andre der henvender sig til kirkekontoret
VI ØNSKER AT VORES NYE MEDARBEJDER
- Har erfaring med tillidsbaseret ledelse
- Evner at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejdere
- Har uddannelse og erfaring inden for regnskabsføring eller anden relevant baggrund for stillingen
- Har kendskab til Folkekirken og kirkeligt arbejde
- Er en dygtig kommunikator, der udstråler engagement og vækker tillid
VI TILBYDER
- En arbejdeplads med en velfungerende og engageret personalegruppe
- Et rigt kirkeliv med en aktiv menighed præget af mange frivillige og et stærkt foreningsliv
- Samarbejde med et menighedsråd, der er klar til at arbejde med de ideer og visioner, som du, de øvrige medarbejdere og præsterne møder op med.
Ikast sogn driver i samarbejde med Bording-Christianshede, Engesvang, Fonnesbæk, Isenvad og Tulstrup-Faurholt sogne et fælles kirkekontor, som er placeret i Ikast Kirkecenter. Vi betjener derfor flere sogne med løsning af kordegne- og regnskabsopgaver.
Kirkekontoret har i øjeblikket 2 medarbejdere. Da kirkekontorets opgaver og menighedsrådenes ansvarsområder hele tiden udvikler sig, er det besluttet, at den nye kordegn skal være daglig leder for kirkefunktionærerne ansat af Ikast Menighedsråd.
Ikast Sogn har 11.030 indbyggere (25.272 for alle sogne). Læs mere på www.ikastkirke.dk.
Ansættelse sker ved Ikast Sogns Menighedsråd beliggende i Ikast by.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Årslønnen aftales indenfor intervallet 363.421,13 kr. – 454.276,98 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 378.564,15 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 35.931,04 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 866,50 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 378.564,15 kr. årligt ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kordegn Anna Grethe Lund, tlf. 97151296 eller kontaktperson Johannes Fomsgaard Pedersen på mail johannes@jope.dk, tlf. 60606546
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Ikast Menighedsråd att: Johannes Fomsgaard Pedersen på mail: 8802fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 28. september 2023.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 9. oktober.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
IKAST MENIGHEDSRÅD, Rådhusstrædet, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: 8802fortrolig@sogn.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899922