BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du smile i telefonen, og vil du hjælpe borgerne på vej med den grønne omstilling – så er du måske den, vi mangler!
Vi er et velfungerende team, der har store ambitioner om at bidrage til en mere bæredygtig udvikling, hvor vi tilbyder høj kvalitet, service og brugervenlige affaldsløsninger til Ikast-Brande Kommunes borgere. Du bliver en del af et administrativt team på seks engagerede kollegaer. I varetager tilsammen administrationen af Affald og Genbrug i Teknik og Miljø i Ikast – Brande Kommune.
Dine opgaver
Du skal primært hjælpe med
- Telefon- og borgerhenvendelser
- Økonomi på affaldsområdet
- Opgaver inden for dagrenovation og genbrugsområdet
- Indsamling og analyse af data på området
Du skal være med på den grønne omstilling og være med til at flytte borgere til mere genbrug. Samtidig skal du indgå ad hoc i andre opgaver, både drift og administrative opgaver. Du skal hjælpe og guide borgere i affaldssortering. Derudover skal du indsamle data og analysere data på affaldsområdet, samt bruge denne viden til at hjælpe borgerne med den grønne omstilling.
Kan du se dig selv bidrage til ovennævnte opgaver, så venter der
- Afvekslende opgaver og faglige udfordringer, der løses i samarbejde med engagerede kollegaer
- Medindflydelse på dine egne opgaver
- Personlig og faglig udvikling med udgangspunkt i lyst og evner
- Et godt og uformelt arbejdsklima med gode kollegaer
- En arbejdsuge på 37 timer
Om dig
Vi lægger vægt på, at du
- er god til dialog med borgere – smile i telefonen
- kan det gode samarbejde med leverandører
- har IT flair
- har lyst til at sætte dig ind i nye opgaver
- arbejder struktureret og bevarer overblikket i den travle hverdag
- kan tåle uenigheder og få dem løst konstruktivt
- værdsætter samarbejdet med dine kollegaer
Du har formentlig en akademisk uddannelse og erfaring fra tilsvarende opgaver. Det væsentlige er, du kan tage ansvar, arbejde selvstændigt og prioritere opgaverne. Du ved, at vidensdeling er vigtigt, og formår at bidrage til at skabe et godt arbejdsklima med dit gode humør, også når hverdagen er travl og opgaverne mange. Det vil være positivt, hvis du har en interesse i den grønne omstilling og eventuelt et kendskab til branchen.
Lidt om os
Du bliver en del af gruppen Affald og Genbrug i en relativt nydannet sektion i Teknik og Miljø: Affald, Vej og Park. Teknik og Miljø består af ligegodt 100 medarbejdere, herunder sektionen Affald, Vej og Park som i alt består af cirka 42 medarbejdere fordelt på hovedområderne: Vej og Park, Affald og Genbrug, samt Genbrugspladser, Rotte- og Serviceteam.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af de forskellige grupper og har en hyggelig og uformel omgangstone, hvor hjælpsomhed er en naturlig del af vores hverdag. Vi lægger vægt på tværfaglighed og en helhedsorienteret opgaveløsning med frie rammer. Med andre ord udlever vi Ikast-Brande Kommunes HEDEKRAFT – at få idéer til at spire, løsninger til at gro og drømme til at blive til virkelighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter forhandling med organisationen efter principperne om Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Arbejdssted
Teknik og Miljø, Affald, Vej og Park. Administration Vest, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast.
Interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Karina Lohmann på 9960 3391.
Er du interesseret i et spændende og udfordrende job, så send din ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevante erfaringsbilag via vores rekrutteringssystem.
Du bliver guidet igennem ved at trykke på knappen "Ansøg"
Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på anden vis, ikke kan forventes at blive behandlet.
Ansøgningsfrist: 13. september 2023 kl. 23.59
Forventet tiltrædelsen: 1. november 2023 eller snarest muligt.
Samtaler: Afholdes løbende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ikast-brande.career.emply.com/ad/serviceminded-medarbejder-til-affald-og-genbrug/yp2jfr/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898496