Mange par bor sammen i mange år uden at være gift. Man deler adresse, hverdag, økonomi, bolig, børn, planer og praktiske beslutninger. For mange føles livet som et fælles liv på samme måde, som hvis man var gift.
Juridisk er der dog forskel på at være gift og at være ugift samlever. Det betyder ikke, at den ene måde at leve på er mere rigtig end den anden. Det betyder blot, at der er nogle situationer, hvor det kan være en fordel at vide, hvordan man faktisk er stillet.
For reglerne følger ikke altid den måde, man selv oplever sin hverdag på.
I denne artikel gennemgår vi nogle af de vigtigste ting, du bør være opmærksom på som ugift samlever. Både når I flytter sammen, køber bolig, får børn, deler økonomi, går fra hinanden eller ønsker at sikre hinanden, hvis den ene dør.
Hvad betyder det at være samlever?
En samlever er typisk en person, man lever sammen med i et fast parforhold uden at være gift. I praksis kan et samliv ligne et ægteskab på mange måder. Man kan bo sammen, have fælles børn, dele faste udgifter og træffe store beslutninger sammen.
Men som ugifte samlevende er man ikke automatisk omfattet af de samme regler som ægtefæller.
Det gælder især i forhold til økonomi, arv, bolig og hvad der sker, hvis forholdet ophører. Derfor kan det være en god idé at få overblik over de vigtigste forskelle, før man står i en situation, hvor de får betydning.
Får man særlige rettigheder, når man har boet sammen i 2 år?
Mange tror, at man automatisk får flere rettigheder som samlever, når man har boet sammen i to år. Det er en forståelig tanke, fordi de to år ofte bliver nævnt i forbindelse med ugifte samlevende.
Men det er vigtigt at vide, at to års samliv ikke betyder, at man automatisk får samme rettigheder som ægtefæller.
Man får eksempelvis ikke automatisk ret til at arve hinanden. Man får heller ikke automatisk formuefællesskab, og man får ikke ret til ægtefællebidrag, hvis forholdet slutter.
Til gengæld kan varigheden af samlivet få betydning i nogle konkrete sammenhænge. Det kan blandt andet være relevant i forhold til lejebolig eller muligheden for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvis de øvrige betingelser også er opfyldt.
Det korte svar er derfor: To år kan være relevant, men det er ikke en generel grænse, hvor man pludselig får samme rettigheder som et ægtepar.
Har samlevende par gensidig forsørgelsespligt?
Nej, ugifte samlevende har som udgangspunkt ikke gensidig forsørgelsespligt over for hinanden på samme måde som ægtefæller.
Det betyder, at den ene part ikke automatisk har pligt til at forsørge den anden, hverken mens man bor sammen eller efter et brud. Hvis forholdet ophører, kan man heller ikke få ægtefællebidrag fra sin tidligere samlever, selvom man har boet sammen i mange år, eller selvom der har været stor forskel på indkomsterne.
Det kan være en vigtig forskel at kende, især hvis man har indrettet økonomien sådan, at den ene har betalt en større del af de faste udgifter, mens den anden måske har betalt for møbler, bil, boligforbedringer eller andre større ting.
I hverdagen kan økonomien føles fælles. Juridisk kan den være noget andet.
Når I deler økonomi i hverdagen
Mange samlevende par har en form for fælles økonomi. Det kan være en fælles budgetkonto, fælles opsparing eller en aftale om, hvem der betaler hvad.
Det kan fungere rigtig fint i hverdagen. Men det kan give udfordringer, hvis forholdet senere ophører, og det ikke er tydeligt, hvem der ejer hvad.
Som udgangspunkt ejer man det, man selv har købt. Har man købt noget sammen, ejer man det som udgangspunkt sammen. Men i praksis kan det blive svært at dokumentere, hvis der ikke er klare aftaler, kvitteringer eller fælles forståelse.
Det kan især give udfordringer, hvis den ene har betalt for det løbende forbrug, mens den anden har betalt for de ting, der stadig har værdi. Det kan for eksempel være møbler, bil, elektronik eller forbedringer i boligen.
Derfor kan det være en god idé at tale åbent om økonomien, mens alt er godt. Ikke fordi man forventer, at noget går galt, men fordi klare aftaler kan gøre det lettere for begge parter.
Når I køber bolig sammen
Fælles bolig er en af de vigtigste ting at være opmærksom på som ugift samlever.
Hvis I køber hus eller lejlighed sammen, bør I tage stilling til, hvordan I ejer boligen. Ejer I den med halvdelen hver? Har den ene betalt mere end den anden? Hvad skal der ske, hvis I går fra hinanden? Skal den ene kunne købe den anden ud? Og hvordan skal et eventuelt salg håndteres?
Det kan føles lidt tungt at tale om, når man står midt i boligkøb, flyttekasser og nye planer. Men netop derfor er det ofte bedst at få det afklaret fra starten.
En samejeoverenskomst kan være relevant, hvis I ejer bolig sammen uden at være gift. Den kan beskrive, hvad der skal gælde, hvis forholdet ophører, hvis den ene vil blive boende, eller hvis boligen skal sælges.
Det handler ikke om mistillid. Det handler om at skabe klarhed.
Vil du læse mere om de juridiske overvejelser ved samliv som ugifte par, gennemgår Advokatfirmaet Ditte Schou-Christensen blandt andet fælles bolig, arv og samlivsophør.
Hvad sker der, hvis ugifte samlevende går fra hinanden?
Hvis man er gift, skal man separeres eller skilles. Sådan er det ikke for ugifte samlevende. Her kan man som udgangspunkt flytte fra hinanden uden en formel skilsmisseproces.
Det betyder dog ikke, at der ikke kan være praktiske og økonomiske ting, der skal afklares.
Hvis I har købt ting sammen, skal I tage stilling til, hvem der skal beholde hvad. Hvis I ejer bolig sammen, skal I finde ud af, om den ene kan overtage boligen, eller om den skal sælges. Hvis I har fælles gæld, skal I være opmærksomme på, hvem der hæfter for den.
Som udgangspunkt er der ikke automatisk ligedeling på samme måde som ved skilsmisse. Det kan derfor være en fordel at have dokumentation for større køb, indskud, lån og aftaler.
Det gælder især, hvis økonomien har været meget blandet sammen i hverdagen.
Hvis I har børn sammen
Hvis I har børn sammen, er der nogle forhold, som handler om barnet og ikke om, hvorvidt I har været gift.
Ved et brud skal der tages stilling til barnets bopæl, samvær og eventuelt børnebidrag. Det er emner, der kan fylde meget følelsesmæssigt, og som bør håndteres med fokus på barnets hverdag og tryghed.
Det er dog vigtigt at skelne mellem rettigheder som forældre og rettigheder som samlevende.
Fælles børn kan have betydning i forbindelse med visse juridiske muligheder, blandt andet hvis man ønsker at oprette et udvidet samlevertestamente.
Hvis en af jer bliver syg
Det er ikke kun ved brud eller dødsfald, at det kan være relevant at kende sine rettigheder som ugift samlever. Sygdom kan også gøre det tydeligt, hvor vigtigt det er at have styr på aftaler og fuldmagter.
Hvis den ene bliver alvorligt syg eller ikke længere selv kan tage stilling til økonomiske eller personlige forhold, kan det få betydning, hvem der må handle på personens vegne.
Her kan en fremtidsfuldmagt være relevant. Med en fremtidsfuldmagt kan man på forhånd vælge, hvem der skal kunne handle for én, hvis man på et tidspunkt ikke selv kan.
For mange samlevende vil det føles naturligt, at ens partner skal kunne hjælpe. Men det er ikke altid nok, at det føles naturligt i hverdagen. Nogle ting kræver, at det er skrevet ned på den rigtige måde.
Arver man sin samlever?
Nej, som ugift samlever arver man ikke automatisk hinanden.
Det gælder også, selvom man har boet sammen i mange år. Det gælder også, selvom man har fælles børn. Og det gælder også, selvom man ejer bolig sammen.
Hvis man ønsker, at ens samlever skal arve, kræver det som udgangspunkt et testamente.
Det kan være en vigtig overvejelse, hvis I ejer bolig sammen, har børn, har fælles økonomi eller ønsker at sikre, at den længstlevende kan blive boende.
Uden testamente følger arven arvelovens almindelige regler. Det kan betyde, at arven går til børn, forældre eller andre arvinger i stedet for samleveren.
For nogle familier er det helt fint. For andre kan det være langt fra det, man selv ville have ønsket.
Hvad er et udvidet samlevertestamente?
Et udvidet samlevertestamente er en særlig type testamente for ugifte samlevende, der ønsker at stille hinanden bedre arveretligt.
Det kan være relevant, hvis man ønsker, at den længstlevende samlever skal arve mere, end vedkommende ellers ville have mulighed for efter et almindeligt testamente.
For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente skal man som udgangspunkt opfylde bestemte betingelser. Det kan blandt andet være, at man har boet sammen i mere end to år, eller at man har, har haft eller venter barn sammen.
Et udvidet samlevertestamente gør ikke ugifte samlevende til ægtefæller. Men det kan give den længstlevende en bedre økonomisk stilling, end hvis der ikke var oprettet testamente.
Det er især relevant at overveje, hvis I har fælles bolig, sammenbragt familie, børn fra tidligere forhold eller ønsker at undgå tvivl om, hvad der skal ske.
Pension og livsforsikring
Arv er ikke det eneste, der er vigtigt at se på. Pensioner og livsforsikringer kan også have stor betydning.
Mange tror, at udbetalinger automatisk går til samleveren, men det afhænger af, hvem der står som begunstiget, og hvordan den enkelte pensions- eller forsikringsordning er oprettet.
Derfor kan det være en god idé at undersøge, hvem der er registreret som nærmeste pårørende eller begunstiget på pensioner, livsforsikringer og lignende ordninger.
Det er også vigtigt at opdatere oplysningerne, hvis livet ændrer sig. Det kan være ved nyt samliv, brud, børn eller ændrede familieforhold.
Det handler om klarhed, ikke mistillid
For mange kan det føles unaturligt at tale om brud, død, sygdom og økonomi, når man er i et godt forhold. Men samtalen behøver ikke handle om, at man forventer det værste.
Den kan lige så godt handle om omsorg.
Når man får styr på aftalerne, gør man det lettere for hinanden. Man mindsker risikoen for tvivl, uenighed og økonomisk usikkerhed i situationer, der i forvejen kan være svære.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis, at alle ugifte par skal vælge de samme løsninger. Det vigtigste er, at man ved, hvordan man er stillet, og at man aktivt tager stilling til, om det passer til den måde, man ønsker at leve sammen på.
For juraen følger ikke altid hverdagen. Derfor kan det være værd at få hverdagen og aftalerne til at hænge bedre sammen.
