Gør en forskel som sygeplejerske på KTO og akutteam i Ikast-Brande kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Akutteamet er forankret på Korttidspladser Bøgildlund og man agerer både som sygeplejerske på KTO, hvor man har helhedspleje om borgere med behov for sygepleje samt kører i akutteamet. 
Vi har brug for dig der gerne vil bidrage til den faglige udvikling og det gode arbejdsfællesskab. 

Akutteamet er i drift døgnet rundt på alle ugens dage og medvirker til, at borgeren oplever en sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og unødvendige genindlæggelser. 

Akutfunktionen yder sygepleje ved akut opstået behov for observation, pleje og behandling til borgere på Korttidspladserne, i eget hjem og på plejecentre. Desuden yder vi vejledning og sparring med kommunens øvrige sygeplejersker. Læs mere om Akutfunktionen på vores hjemmeside https://boegildlund.ikast-brande.dk/

Vi tilbyder:

  • Uddannelse i akutsygepleje
  • Uddannelse i personcentreret omsorg 
  • Akutsygeplejeopgaver i hele kommunen og udvikling af denne funktion
  • Tillæg for akutfunktionen på 15.000/år de første to år og herefter 20.000/år
  • Nøglepersonsfunktioner inden for f.eks. hygiejne, palliation, kompression m.v. 
  • En vagtplan du har stor indflydelse på – weekend er dog fast hver 3. weekend i 8 timers vagter
  • Tværfagligt samarbejde og sparring med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
  • Ledelse der går op i arbejdsmiljø og ønsker at inddrage hele arbejdspladsen som et team, hvor vi sammen sætter mål og arbejder fokuseret hen mod det samme

Om korttidspladserne:

På korttidspladserne har vi primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansat.

Vi har 24 midlertidige pladser, og borgerforløb, som fagligt spænder vidt fra borgere med ortopædiske, kirurgiske, neurologiske og medicinske lidelser samt palliative forløb.

Vi arbejder med relationel koordinering og personcentreret omsorg i forhold til alle vores borgerforløb. Dette betyder at vores tværfaglige rehabiliterende indsatser lykkes og opleves som målrettede og sammenhængende indsatser, såvel under opholdet som i hjemmet. 

Når akutsygeplejerskerne ikke er ude at køre, deltager man i opgaver på korttidspladserne. I hverdage vil der typisk være en der er akutsygeplejerske mens der er en sygeplejerske på hver af de to afdelinger. Når man er en af sygeplejerskerne på afdelingerne skal man forvente at være en del af de samlede opgaver på korttidspladserne. 

Vi ønsker:

  • Du har helst 2 års erfaring som sygeplejerske, og gerne erfaring fra det akutte
  • Du har lyst til at medvirke til synergi og tæt samarbejde, på tværs af sektorer og skabe sammenhæng
  • Du kan arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Du har lyst til, at arbejde rehabiliterende med en stor grad af borger/pårørende-deltagelse
  • Du kan skabe en god relation til borgere og pårørende i svære livssituationer
  • Gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Gerne kendskab til CURA 
  • Forståelse for at dokumentation er en del af hverdagen og nødvendigt som en del af pleje og omsorg for den enkelte borger

Om stillingen:

Vi arbejder i to vagtlag. Vi søger primært til dag- og aftenvagtlag. Tiltrædelse snarest muligt. Vi arbejder hver 3. weekend og dette fastlægges sammen med dig. 

Når vi ansætter personale ingen for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer med mulighed for fuldtid. Ønskes fuldtid drøftes muligheden for dette ved samtalen. 

Information:
For mere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Nadja Asvig Storm, tlf. 25598134 eller terapeutfaglig leder Marianna Kronborg, tlf. 24915352

Ansøgningsfrist: d. 3. juni 
Vi forventer at afholde samtaler d. 13. juni



 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Bøgildlund, 100, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040900

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet