Gør en forskel som akutsygeplejerske.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og vær med til at udvikle funktionen i Ikast-Brande kommune.

Akutteamet har fået flere opgaver og har brug for dig der gerne vil bidrage til den faglige udvikling og det gode arbejdsfællesskab. Akutteamet er i drift døgnet rundt på alle ugens dage og medvirker til, at borgeren oplever en sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og unødvendige genindlæggelser. 

Akutfunktionen yder sygepleje ved akut opstået behov for observation, pleje og behandling til borgere på Korttidspladserne, i eget hjem og på plejecentre. Desuden yder vi vejledning og sparring med kommunens øvrige sygeplejersker. Læs mere om Akutfunktionen på vores hjemmeside https://boegildlund.ikast-brande.dk/

 

Vi tilbyder:

  • Uddannelse i akutsygepleje
  • Uddannelse i personcentreret omsorg
  • Gode faglige udviklingsmuligheder 
  • Akutsygeplejeopgaver i hele kommunen og udvikling af denne funktion
  • Tillæg for akutfunktionen på 15.000/år de første 2 år og herefter 20.000/år
  • Nøglepersonsfunktioner inden for f.eks. hygiejne, palliation, kompression m.v. 
  • En vagtplan, du selv laver sammen med dine kolleger og ikke i et fast rul – weekend er dog fast hver 3. weekend i 8 timers vagter
  • Tværfagligt samarbejde og sparring med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
  • Ledelse der går op i arbejdsmiljø og ønsker at inddrage hele arbejdspladsen som et team, hvor vi sammen sætter mål og arbejder fokuseret hen mod det samme

Om korttidspladserne:

På korttidspladserne har vi primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansat.

Vi har 24 midlertidige pladser, og ca. 225 borgerforløb om året, som fagligt spænder vidt fra borgere med ortopædiske, kirurgiske, neurologiske og medicinske lidelser samt palliative forløb.

Vi arbejder med relationel koordinering og personcentreret omsorg i forhold til alle vores borgerforløb, så vores tværfaglige rehabiliterende indsatser lykkes og opleves som målrettede og sammenhængende indsatser såvel under opholdet som i hjemmet. Når akutsygeplejerskerne ikke er ude at køre deltager man i opgaver på korttidspladserne. I hverdage vil der typisk være en der er akutsygeplejerske mens der er en sygeplejerske på hver af de to afdelinger. Når man er en af sygeplejerskerne på afdelingerne skal man forvente at være en del af de samlede opgaver på korttidspladserne. 

 

Vi ønsker:

  • Du har helst 2 års erfaring som sygeplejerske, men har du mindre end det, så tøv ikke med at søge, da du vil blive grundigt introduceret til opgaverne med et individuelt introforløb
  • Du har lyst til at medvirke til synergi og tæt samarbejde, på tværs af sektorer og skabe sammenhæng
  • Du kan arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Du har lyst til, at arbejde rehabiliterende med en stor grad af borger/pårørende-deltagelse
  • Du kan skabe en god relation til borgere og pårørende i svære livssituationer
  • Gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Gerne kendskab til CURA samt forståelse for at dokumentation er en vigtig nøgle i ethvert borgerforløb
  • Forståelse for at dokumentation er en del af hverdagen og nødvendigt som en del af pleje og omsorg for den enkelte borger

Om stillingen:

Vi arbejder i to vagtlag f.eks. dag og nat eller dag og aften. Vi søger primært til dag- og aftenvagtlag.  Tiltrædelse snarest muligt. Timeantal aftales individuelt. Vi arbejder hver 3. weekend og dette fastlægges sammen med dig. 

Information:
For mere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Nadja Asvig Storm, tlf. 25598134 eller terapeutfaglig leder Marianna Kronborg, tlf. 24915352

Ansøgningsfrist: d. 13/11-2023 kl. 12.00
Vi forventer at afholde samtaler d. 16. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Bøgildlund, 100, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928875

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet