BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du et arbejdsfællesskab, hvor nøgleordene er høj faglighed, humor, medansvar og nærvær, så er Børnehuset Villavej det rette sted for dig.
Drømmer du om:
- En arbejdsplads, hvor relationer og nærværet med børnene bliver prioriteret højt.
- Et stærkt fællesskab med plads til forskellighed.
- Et kollegafællesskab med et højt fagligt niveau, og hvor der er afsat tid til forberedelse og planlægning.
- En arbejdsplads med arbejdsglæde og med plads til sjov og ballade.
- At arbejde med værdierne: tryghed, udvikling og fællesskab.
Har du lyst til at:
- indgå aktivt og engageret i det daglige pædagogiske og praktiske arbejde.
- bidrage og indgå i det tætte samarbejde med kolleger og forældre.
- Skabe tryghed og nærvær for børnene, så de bliver en del af fællesskabet og udvikler sig.
- påtage dig et ansvar og være rollemodel for børnene.
- sætte inspirerende aktiviteter i gang for og sammen med børnene.
Så er det måske lige dig, vi mangler i vores team…?
Vi søger en frisk og fleksibel tilkaldevikar på fast løn med timetal til forhandling. Du behøver ikke være uddannet inden for pædagogfaget – men noget erfaring indenfor området vil være en fordel. Det vigtigste er, at du er interesseret og engageret i arbejdet med 0-6 års børn. Timerne vil være rundt på alle stuer både i vuggestuen og børnehaven alt efter behov. Der vil være planlagte vikartimer men også tilkald ved f.eks. sygdom.
Børnehuset Villavej ligger i Ikast midtby og er normeret til 35 vuggestuebørn og 62 børnehavebørn.
Potentiale Profilen er en vigtig del af vores hverdag og pædagogik. Potentiale Profilen er en faglig og skræddersyet indsats og opkvalificering af personalet, som gennem et struktureret forløb medvirker til, at den nyeste viden om de bedste udviklingsbetingelser for børn kommer i spil.
Er du:
- selvstændig, engageret og initiativrig.
- åben, energisk, nysgerrig og undersøgende.
- ansvarsbevidst, samarbejdsvillig, stabil og fleksibel.
- nærværende, anerkendende og omsorgsfuld.
Har du:
- humor, let til grin og er positiv i din tilgang til andre mennesker.
- Pippi attitude og ikke lader dig slå ud af uventede situationer – ”det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af”.
- interesse for arbejdet med at udvikle og danne børn.
Så skal du søge stillingen 😊
Vi tilbyder:
- Et hus med dejlige børn i alderen 0-6 år fordelt på 6 grupper og 25 gode kolleger.
- Mulighed for ansvar og medindflydelse i det daglige arbejde.
- En dagligdag hvor humor, initiativ, handling og dialog er vigtige elementer.
- En personalegruppe med et bredt udbud af kompetencer, og hvor fagligheden er i højsædet.
- En forældregruppe, der bakker op om institutionens værdier og pædagogik.
Løn og ansættelsesforhold:
Timetallet er til forhandling. De nærmere vilkår for timetal afklares ved samtale.
Aftale om løn- og ansættelsesforhold sker ifølge gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest efter ansøgerens samtykke.
For yderligere information:
Hjemmeside: Villavej.ikast-brande.dk
Eller på tlf.nr. 99604590
Ansøgningsfrist: Den 19. august 2024 kl. 12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Villavej 16, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089217