Erfaren sygeplejerske søges til tværfagligt team hos Røde Kors sundhedsklinik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Røde Kors sundhedsklinik søger erfaren sygeplejerske

Er du en erfaren sygeplejerske, der brænder for at arbejde med en udsat beboergruppe og ønsker at arbejde fortrinsvis på hverdage mellem 8-16? Har du lyst til at have et spændende job i en klinik, hvor du møder mange nationaliteter og har mange forskelligartede arbejdsopgaver med kreative løsningsforslag? Så er det måske dig vi mangler i vores sundhedsklinik på Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast.

Hvem er vi?

Den sundhedsfaglige virksomhed i regionen varetages fra sundhedsklinikker, som ligger på asylcentrene og udrejsecentrene. Udrejsecenteret drives af Kriminalforsorgen med Røde Kors som underleverandør. Centerets beboere er primært enlige mænd og kvinder som er afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Beboerne har psykosociale og somatiske udfordringer som kronisk sygdom, psykisk sårbarhed, misbrug og stærk isolation. Som sygeplejerske i sundhedsklinikken vil du blive en del af et stærkt tværfagligt team bestående af sygeplejersker, sekretær, samt tilknyttede psykologer, psykiater og læger. Derudover sparrer og samarbejder sundhedspersonalet med udrejsecenterets virksomhedsansvarlige læge, som er ansvarlig for den samlede sundhedsfaglige virksomhed i Røde Kors Asyl.

Vi udvikler konstant vores arbejde med kvalitetssikring og patientsikkerhed, med særligt fokus på at styrke kvaliteten i behandlingstilbuddet på vores sundhedsklinikker. Vi har derfor kontinuerligt fokus på at planlægge og implementere kvalitetsudviklende tiltag. Det gælder især forbedring og implementering af sundhedsfaglige instrukser og arbejdsgange, styrkelse af fagligheden og den faglige tilgang i vores behandlingstilbud til asylansøgerne. Som vores kommende kollega vil du blive en del af denne spændende proces.

Vi arbejder ud fra princippet om medinddragelse og medvirker til, at den enkelte asylansøger har adgang til sundhedsydelser samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, som understøtter den enkelte i at tage vare for egen sundhed.

Røde Kors’ overordnede opgave er at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fokus på fremtiden for asylansøgere, mens de befinder sig i Røde Kors’ regi.

Som sygeplejerske i sundhedsklinikken kommer du til at få en varieret hverdag med mangeartede opgaver, herunder:

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer
  • Visitering af behandling og henvisning til andre faggrupper
  • Varetagelse af kontaktsygeplejeopgaver i relation til beboere med særlige behov
  • Medvirke til, at sikre kontinuitet i behandlings- og udredningsforløb, herunder samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Kautionsansøgninger til Udlændinge- og Integrationsministeriet er ligeledes en del af den administrative arbejdsgang.
  • Opsøgende arbejde til beboere med særlige behov
  • Sundhedsfremmende og rehabiliterende indsatser
  • Formidle viden til beboerne om sammenhæng mellem levevilkår, livsstil, sundhed og sygdom
  • Oplære beboere i relation til varetagelse af egen sundhed
  • Medicinhåndtering
  • Visitering af behandling og udførelse af sygeplejefaglige behandlingsforløb.
Vi forventer af dig:

  • Du har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Erfaring fra et eller flere af følgende områder: Psykiatrien, akutmodtagelse, praksis, hjemmepleje og/eller socialpsykiatri
  • Er struktureret, systematisk, ansvarsbevidst og har evne til at følge opgaver til dørs
  • Rummelig, udstråler ro og med gennemslagskraft
  • Ansvarsbevidst og fleksibel
  • Kan se dig selv konfliktnedtrappe og bevare roen
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfagligt samarbejde
  • Har erfaring med eller lyst til et interkulturelt arbejde med mennesker i udsatte positioner
  • Kan kommunikere flydende på dansk, både tale og skrift og kan begå dig på engelsk i tale
  • Har stærke IT-kundskaber og erfaring med elektronisk journal og Office pakken
Vi tilbyder:

Som sygeplejerske i Røde Kors sundhedsklinik får du et job i en spændende organisation med humanitært værdigrundlag. Hos os er der rig mulighed for at præge hverdagen i sundhedsklinikken og der er gode muligheder for faglig udvikling. Derudover tilbyder vi:

  • Kompetente og motiverede kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores målgruppe
  • Tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, psykiater og pædagogisk personale
  • Som hovedregel, Weekend og helligdagsfri, med arbejdstid i hverdage mellem 8-16
  • 3-4 årlige tema- og konferencedage med ansatte fra de øvrige sundhedsklinikker på landsplan
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med DSR (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt, fordelt på de fem hverdage, i tidsrummet kl. 8-16.
Kørekort: Nødvendigt, da det kan være nødvendigt med møder ud af huset
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. december 2024.
Arbejdssted: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast
Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest og udvidet straffeattest.
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til funktionsleder Mariann Hedevang Mikkelsen på T: 2960 6113 (bedst efter kl. 15)
Ansøgningsfrist: søndag den 6. oktober

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende og senest i uge 41

Røde Kors asylafdeling ønsker at fremme ligestilling, hvorfor alle interesserede opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold.

Røde Kors er en privat organisation, der arbejder på grundlag af de humanitære principper: Medmenneskelighed, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste, Enhed og Almengyldighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kærshovedgård, Kærshovedgård , 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110732

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet