Røde Kors asylafdeling søger en alsidig og praktisk anlagt voksenaktiveringsmedarbejder, som har lyst til at gøre en forskel i hverdagen for en gruppe mennesker i en svær og udsat livsposition. Du skal brænde for at skabe inkluderende og trygge rammer, hvor beboerne kan deltage i meningsfulde aktiviteter og udvikle nye færdigheder. Der er tale om en tidsbegrænset stilling i barselsvikariat til udgangen af marts 2026, med mulighed for forlængelse.
Udrejsecenter Kærshovedgård drives af Kriminalforsorgen med Røde Kors som leverandør af en række ydelser. Centeret huser op til 400 beboere, der inkluderer afviste mandlige asylansøgere, udlændinge med udvisningsdom og personer på tålt ophold.
Vi søger en medarbejder, der både kan være kreativ og praktisk i udviklingen af aktiveringstilbud og deltage/understøtte på undervisningen. Du vil få ansvar for at igangsætte og facilitere meningsfulde aktiviteter, være praktikvært, varetage en mindre undervisningsopgave og styrke den pædagogiske indsats på centret.
Som vores kommende kollega vil du være med til at løfte Røde Kors asylafdelings overordnede opgave - at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag med fremtidsperspektiv for centrets beboere.
Læs mere om og Røde Kors asylafdelings opgaver på Udrejsecenter Kærshovedgård her.
Arbejdsopgaver
- Planlægge og afholde aktiveringsforløb og aktiviteter for og med centrets beboere
- Koordinere praktikforløb og sikre løbende opfølgning samt protokolføring
- Understøtte og evt. selv løse en mindre undervisningsopgave
- Bidrage til det tværfaglige samarbejde med centrets personale og eksterne aktører
- Fungere som praktikvært for beboerne og understøtte deres læringsproces
- Deltage i tværfaglige mødeaktiviteter
Kvalifikationer
Vi er på udkig efter dig, der har relevant uddannelse, f.eks. inden for pædagogik, understøttet af relevant erfaring fra socialt arbejde med en sammenlignelig målgruppe fx. fra en humanitær organisation, bosteder for voksne og lign. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Kan bevare roen ved uforudsete hændelse som f.eks. udadreagerende adfærd og udvise konfliktnedtrappende adfærd
- Er imødekommende og rummelig i mødet med beboerne og evner at skabe tillid og tryghed
- Har hænderne godt skruet på og kan bidrage til opstart af aktiviteter og praktikforløb, der hjælper beboerne med at udvikle specifikke fag og praktiske færdigheder., og er villig til at deltage i kurser, der kan udvide egne kompetencer inden for dette område
- Har gode danskkundskaber grundet krav om dokumentationsarbejde
- Det er et krav, at du taler engelsk på samtaleniveau. Kendskab til andre sprog vil være en fordel.
- Har gode digitale færdigheder
Vi tilbyder
- En alsidig stilling i en humanitær organisation med fokus på faglig og personlig udvikling
- Frihed til at udvikle og igangsætte aktiviteter med beboerne
- Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kollegaer og tværfagligt samarbejde
- Supervision og mulighed for kompetenceudvikling
- Et job med mening, hvor du er med til at gøre en forskel i beboernes hverdag
Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker efter overenskomst med HK/SL (Staten)
Arbejdstid: 37 timer, primært med vagter i dagtimerne
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast
Kørekort: Nødvendigt for varetagelse af opgaven
Attester: Vi gør opmærksom på, at du ved tilbud om ansættelse skal fremvises en privat straffeattest. Derudover er ansættelsen betinget af Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse, som skal opretholdes gennem hele ansættelsen
Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt og senest 25 april 2025
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
For yderligere oplysninger: Kontakt Centerleder Ken Rinder på: krs@redcross.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Kærshovedgård, Kærshovedgård , 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6aa0a5d8-ef1e-4ae0-a7f5-81afa6ae290c