Bliv socialkoordinator hos Røde Kors og gør en forskel for udsatte på udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast

dato

Vil du stå i krydsfeltet mellem faglighed, koordinering og menneskelig værdighed og gøre en reel forskel i et komplekst og meningsfuldt arbejdsmiljø? Bliv socialkoordinator i Røde Kors på Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast og få en central rolle i den socialfaglige indsats for mennesker i særligt udsatte livssituationer.

Udrejsecenter Kærshovedgård er drevet af Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen), mens Røde Kors varetager en række sociale, sundhedsfaglige og andre støttende opgaver på centret.

Kærshovedgård kan indkvartere op til 400 beboere og huser blandt andet afviste asylansøgere, udlændinge med udvisningsdomme og personer på tålt ophold. Centret rummer en afdeling med 22 pladser for enlige mænd med særlige behov, herunder psykosociale og helbredsmæssige udfordringer som psykisk sårbarhed, misbrug og isolation.

Vi arbejder tværfagligt og med en handleplansbaseret tilgang, hvor fokus er at støtte den enkelte beboers udvikling og trivsel.

Læs mere om Røde Kors’ opgaver på Udrejsecenter Kærshovedgård her.



Dine arbejdsopgaver

Din rolle bliver at sikre koordinering af den socialfaglige indsats og fungere som bindeled mellem beboerne, centrets medarbejdere og interne og eksterne samarbejdspartnere som f.eks. Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen, asylafdelings psykologenhed m.fl.

Du vil indgå i et fagligt fællesskab med en anden socialkoordinator på centret, i erfagruppe og en obligatorisk supervisionsgruppe med andre socialkoordinatorer på tværs af Røde Kors-drevne asylcentre

Her er et udpluk af konkrete opgaver i funktionen:

  • Identificere beboere med særlige behov og yde socialfaglig sparring til øvrige faggrupper
  • Sikre tværfaglig koordinering af sociale indsatser
  • Samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder lokale skoler og daginstitutioner
  • Være referenceperson for sociallovgivning og gældende retningslinjer
  • Håndtere sagsbehandling, herunder administrative opgaver ifm. iværksættelse af sociale indsatser, samt udarbejdelse og kvalitetssikring af underretninger og journalisering
  • Yde socialfaglig sparring til ledelse og medarbejdere samt udvikle den socialfaglige indsats på centret

Hvem er du

Du er uddannet socialrådgiver eller socionom og har erfaring med sagsbehandling og socialt arbejde, gerne med en målgruppe, der ligner den, vi arbejder med. Du tager ansvar og trives i et krævende og dynamisk arbejdsmiljø.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har stærke samarbejdsevner, en struktureret tilgang til opgaveløsning og en god forståelse for interkulturelle udfordringer
  • Har et skarpt blik for tværfaglig koordinering og formår at navigere i komplekse tværfaglige samarbejder
  • Er velformuleret i både skrift og tale og har erfaring med systematisk arbejde med sager og dokumentation
  • Har erfaring med mødeledelse, tovholderfunktion og koordinering af arbejdsprocesser
  • Er fleksibel og struktureret, med evnen til både at arbejde selvstændigt og i tværfaglige teams
  • Har erfaring med krisehåndtering og kendskab til løsningsfokuserede metoder
  • Har kendskab til dansk asyllovgivning samt relevante standarder for asyl- og udrejsecentre – dette vil være en fordel i stillingen


Hos os får du et meningsfyldt arbejde på en arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag. Du vil have rig mulighed for personlig og faglig udvikling, adgang til obligatorisk supervision, tværfagligt samarbejde og et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for mennesker i udsatte livspositioner.



Det praktiske

Du bliver ansat efter overenskomst med DS (Staten)

Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. marts 2026
Arbejdssted: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast
Referencer: Ansættelsen forudsætter fremvisning af privat straffeattest og Danmarks Fængslers sikkerhedsgodkendelse, som skal opretholdes gennem hele
ansættelsen



Sådan søger du

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem. Ved tekniske udfordringer kan support kontaktes på support@hr-manager.dk.

Ansøgningsfrist: 21. januar 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. januar 2026 i tidsrummet kl. 9.00-15.00.

Ved spørgsmål til stillingen kontakt Centerleder Ken Rinder på mail krs@redcross.dk



Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.

Send din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at læse den.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kærshovedgård, Kærshovedgård , 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5a1c498f-3dbe-4888-9820-c5f6332fa2d2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet