Bliv sektionschef på Udrejsecenter Kærshovedgård og led et mangfoldigt team

dato

Vil du være en del af en spændende og alsidig hverdag, hvor mange faggrupper bidrager ind til samme vigtige samfundsopgave? Og vil du sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, så har du nu muligheden for at søge stillingen som sektionschef ved Udrejsecenter Kærshovedgård.

Som sektionschef får du drifts- og ledelsesansvaret for en sektion med ca. 65 medarbejdere, herunder en ledelsesgruppe bestående af en enhedschef, en enhedsleder samt en ledelseskonsulent. Medarbejderne består af blandt andre institutionsmedarbejdere, kantinemedarbejdere og administrative medarbejdere.



Om opgaven

Sektionschefens primære opgaver er:

  • At lede udrejsecentret i forhold til udmeldte mål og rammer,
  • At være ansvarlig for sikkerheden på udrejsecenteret og at sikre, at rammer, retningslinjer og procedurer i forhold til sikkerhed opfyldes,
  • At sikre de nødvendige personaleressourcer og kompetencer,
  • At udarbejde procedurer og retningslinjer samt sikre implementering og opfyldelse af kontrakten med Udlændingestyrelsen om driften,
  • At bidrage til høringssvar om Udrejsecenteret,
  • At samarbejde internt i kriminalforsorgen og eksternt med Røde Kors, Udlændingestyrelsen, politiet og det lokalpolitiske niveau.
Endvidere forventes det, at du har evnerne til personligt som fagligt at implementere og følge op på de udmeldinger, der kommer fra politisk og administrativt hold, ligesom du aktivt bygger bro mellem udrejsecentret og de øvrige samarbejdspartnere, herunder de eksterne aktører, der bidrager til opgaveløsningen.

Endelig forventes det, at du går forrest i at skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte samt opholdsmiljø for beboerne på udrejsecentret.

Som sektionschef refererer du direkte til institutionschefen og indgår i institutionens øverste chefgruppe sammen med en enhedschefer og staben. Du vil have kontor og din daglige gang på Udrejsecenter Kærshovedgård.



Om dig

Vi vil lægge vægt på, at:

  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation og kan arbejde loyalt og systematisk med både sans for detaljer og ud fra et helhedssyn
  • Du har særdeles gode kommunikative kompetencer, både skriftligt og mundtligt
  • Du har gode analytiske kompetencer
  • Du er dygtig til at skabe god trivsel hos lederne gennem involvering samt tydelige rammer og mål
  • Du har erfaring som personaleleder og kan lide at lede gennem andre ledere
  • Du har mod på at indgå i en konstruktiv dialog med ledere og medarbejdere med henblik på at finde mening i de opgaver, der skal implementeres
  • Du er god til at samarbejde og skabe relationer, og du arbejder ud fra en anerkendende tilgang
  • Du er nytænkende i forhold til opgaveløsningen og kan inddrage erfaringer fra andre sektorer
  • Du har erfaring med projektledelse og procesledelse


Uddannelsesmæssig baggrund

Du kan have flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde for at komme i betragtning til stillingen. Men det vil være en fordel, hvis du har en længere, videregående uddannelse, samt relevant lederuddannelse.

Om os
På Udrejsecenter Kærhovedgård bor op til 400 afviste, enlige asylansøgere, kriminelle udviste og personer på tålt ophold. Kriminalforsorgen har kontrakt med Udlændingestyrelsen om driften og har dermed ansvaret for den daglige drift af stedet, herunder at der dagligt serveres mad til beboerne. Kriminalforsorgen har kontrakt med Røde Kors om levering af serviceydelser, herunder sundhedsydelser.
Udrejsecenter Kærshovedgård er organisatorisk placeret ved Institution Enner Mark, der hører til i Kriminalforsorgen Vest. Sektionschefen indgår i institutionsledelsen i institution Enner Mark og refererer til institutionschefen for Institution Enner Mark.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Hvis du er uniformeret tjenestemand sker indplaceringen i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark.
Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.

Der vil til stillingen være tilknyttet et funktionstillæg for deltagelse i institutionens bagvagtsordning, samt være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025 eller efter nærmere aftale.

Stillingen er gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

For overenskomstansatte er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

For tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast.



Søg stillingen

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er d. 6. juni 2025.

Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 6. juni 2024 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 12. juni 2025.

Der forventes afholdt samtaler i uge 24 og 25, 2025.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse af PET er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.



Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.



Yderligere information

Spørgsmål til stillingen bedes rettet til institutionschef Brian Hedensted på tlf. 72 55 55 23.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b48ca227-d8f3-4af0-a09c-ea3c468218bc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet