Bliv patent examiner i innovativt miljø hos Patent- og Varemærkestyrelsen i Ikast

dato

Er du interesseret i teknologi og innovation? Innovation er afgørende for Danmarks økonomi, vækst og skabelse af arbejdspladser, og vi har brug for innovation til fremtidens samfund med grøn omstilling, effektivisering og sundere og sikrere produkter. I Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper vi Danmarks idéer videre med patenter, varemærker og designregistreringer.

I styrelsens patentenhed understøtter vi arbejdet med de tekniske idéer og opfindelser. Vi arbejder med virksomheder, rådgivere, iværksættere, forskere og opfindere, og laver undersøgelser af deres tekniske idéer. Ved siden af dette arbejder har vi en international forretning, hvor vi betjener globale virksomheder og IPR-rådgivere.

Vi søger nu medarbejdere til vores afdeling i Ikast.

Om jobbet

Som patent examiner undersøger og analyserer du nye opfindelser og vurderer, om de lever op til kravene for at få patent. Derudover kommer du til at udføre tekniske undersøgelser for internationale virksomheder og IPR-rådgivere som en del af vores internationale forretning.

Arbejdet kræver forståelse og bearbejdning af teknisk information fra patentlitteratur og tekniske beskrivelser. Dette involverer kortlægning og analyse af tilgængelig viden fra databaser samt brug af specifikke faglige metoder og praksisser. Som patent examiner bliver du ekspert i at analysere tekniske produkter og indretninger inden for et bredt teknisk område.

Arbejdet forudsætter først og fremmest interesse og evner for at forstå tekniske løsninger samt viden inden for relevante fagområder. Du arbejder således som teknisk generalist med specialistviden om patenter og IPR. Vores opgaver kvalificerer os løbende, og derigennem opbygger vi ekspertise til gavn for vores kunder.

Examinerjobbet giver desuden mulighed for at deltage i Patent- og Varemærkestyrelsens internationale samarbejdsprojekter med myndighederne i bl.a. Brasilien, Indonesien, Sydafrika og Indien.

Vi søger nye medarbejdere med interesse og erfaring inden for disse områder:

  • Elektronik og telekommunikation – f.eks. elektronikingeniør med erfaring inden for data- og/eller telekommunikation, trådløse systemer, netværk eller signalbehandling.
  • Medicinsk udstyr og hospitalsapparatur – f.eks. ingeniør med erfaring inden for medicoteknisk udstyr, implantater, injektionssprøjter, infusionsudstyr eller andre medicinske apparater, gerne med viden om styring eller regulering af sådant udstyr.
  • Molekylær biologi og bioteknologi – f.eks. kandidater i molekylærbiologi, biomedicin eller lignende med erfaring inden for DNA/RNA samt rekombinante proteiner og/eller antistoffer.
Om dig

Du har en teknisk eller videnskabelig uddannelse som ingeniør (cand.polyt.) eller cand.scient. Erfaring fra forskning (ph.d.), industriel udvikling eller produktion er et plus.

Arbejdet er analytisk krævende, og du skal være god til at forstå ny teknik ud fra beskrivelser, tekniske tegninger eller diagrammer. Du skal med andre ord være teknisk nysgerrig og kunne sætte dig ind i nye tekniske områder. Du arbejder effektivt og grundigt og har samtidig blik for, at der er en kunde i den anden ende, som kræver, at du formidler ofte komplekst stof i øjenhøjde.

Det er vigtigt, at du har interesse og flair for god kundebetjening og kan kommunikere professionelt og klart, både skriftligt og mundtligt. Service er et af styrelsens adelsmærker, når vi hjælper vores kunder med at kvalificere deres arbejde med patenter.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af faglige discipliner, herunder også forvaltningsret, kommunikation og brug af digitale systemer og databaser. Vores undersøgelser og analyser bygger på avancerede søge- og analyseværktøjer, herunder sprogmodeller og kunstig intelligens. Du får en grundig oplæring i både metoder, værktøjer og patentfaglig praksis, når du starter i jobbet.

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Det er styrelsens mission at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Vores kerneopgave består i at behandle ansøgninger om patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, og vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.

Fælles for alle vores medarbejdere er, at de yder en kvalificeret og professionel service i en forretnings- og kundeorienteret organisation. Vi arbejder i et moderne hus med åbne kontorer, og vi er lokaliseret i henholdsvis Taastrup og Ikast. Dit tjenestested bliver kontoret i Ikast, Finsensvej 1F, 7430 Ikast. Pr. 1. januar 2027 flytter Taastrupkontoret til Langelinie på Østerbro.

Patentenheden består af omkring 55 engagerede medarbejdere, og du bliver en del af en enhed med dygtige og hjælpsomme kollegaer, med en fin balancering af personligt engagement, højt humør og faglighed.

I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale arrangementer. Vi værner om det professionelle og faglige arbejdsmiljø i organisationen og har samtidig fleksible rammer for at afvikle dele af arbejdet hjemmefra efter aftale.

Information og ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job senest torsdag 3. september. Læg venligst CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.

Yderligere informationer om selve jobbet kan fås ved henvendelse til sektionschef Jesper Sejrup Nielsen (jsn@dkpto.dk; tlf. 4350 8154) eller sektionschef Siri Wagner Hansen (swh@dkpto.dk; tlf. 4350 8160).

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde d. 10 og 11. september i Ikast, og 2. samtalerunde i uge 39 i Ikast. Vi anvender personlighedstest under 2. samtalerunde.

Stillingerne er på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2026. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst i staten eller anden relevant overenskomst.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Patent- og Varemærkestyrelsen - Ikast, Lene Haus Vej, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/01e8ab6d-faa6-4985-aa29-ade040684ad5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler