Bliv IT-chef hos Danspin og led den digitale transformation i en international virksomhed

dato

Vil du være med til at forme fremtidens IT i en international produktionsvirksomhed? Du sikrer stabil drift og driver den digitale udvikling. Er du klar til at overtage nøglerne til serverrummet og mandatet til at drive den digitale udvikling, så kan dette være jobbet for dig.

Om jobbet
Vi søger efter en IT-chef, der kan kombinere IT teknisk indsigt med strategisk overblik og forretningsmæssig forståelse. Stillingen er central i den digitale rejse, hvor du både skal bidrage til en stabil IT-drift og løfte forretningen gennem nye løsninger og systemer. Du kommer til at arbejde bredt og får et tæt samarbejde med forretningsudvikleren og den systemansvarlige i et mindre men dedikeret IT-team.

Du skal vælge jobbet hos Danspin, hvis du ønsker:

  • Et job, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige områder af IT og på alle opgaveniveauer
  • Et job, hvor du i en flad organisation får frihed, ansvar og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen
  • Et job, hvor du indgår i tætte samarbejder i et internationalt produktionsmiljø

Dine opgaver er blandt andet:

  • Sikre stabil drift og løbende udvikling af IT- og netværksinfrastrukturen
  • Drive og deltage i IT-projekter herunder en kommende Business Central 365 migrering
  • Samarbejde med og styre eksterne leverandører og partnere
  • Yde support til kolleger (software og hardware), både onsite og remote
  • Være ansvarlig for IT-sikkerhed samt sikre compliance og overholdelse af GDPR og interne IT-politikker

Du får arbejdsplads på kontoret i Ikast og skal forvente ca. 4 årlige rejser til virksomhedens produktionsselskaber i Estland og Litauen. Reference er til virksomhedens direktør.

Om dig
Du har formentlig en relevant videregående uddannelse kombineret med solid erfaring med IT-drift, netværk, cloud (Microsoft 365/Azure), sikkerhed og IT-arkitektur. Kendskab til ERP-systemer (gerne Business Central 365) og til integrationer til produktion/planlægning via ShopFloor er en fordel. Du får brug for at være en dygtig projektleder, der kan gennemføre forandringer fra ide til virkelighed ved at få andre til at følge og arbejde for dig. Du er god til at drive dit ansvarsområde, og har evnen til at gå fra overblik til detalje. Som det fremgår af opgaveoversigten, er der både hands-on operationelle opgaver samt strategiske opgaver, så du skal både være motiveret og have evnen til at arbejde med opgaver på alle niveauer.

Du skal være serviceorienteret, forandringsparat, tillidsskabende og have evnen til at bygge bro mellem hovedkontoret i Danmark og produktionerne i Estland og Litauen. Du skal derfor også have helhedsforståelse og international mindset. Det er et krav, at du kan begå dig på dansk og engelsk såvel skriftligt som mundtligt.Vi søger med andre ord en ildsjæl, som er klar til, på en engageret måde, at gå forrest og tage ansvar for opgaverne og virksomheden. Du vil få en afgørende rolle i virksomhedens udvikling og fremtidige vækstplaner. For den rette er der gode udviklingsmuligheder.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte PRO&CO, som varetager denne stillingssag for Danspin, på tlf. 9660 3200.

Send din ansøgning samt CV til PRO&CO hurtigst muligt via knappen “Søg stillingen” herunder.

Ansøgningerne behandles og der indkaldes til samtaler løbende.

Danspin A/S har hovedkontor i Danmark og produktion i Estland og Litauen. Danspin laver garn til tæppebranchen. Der er ca. 570 ansatte, hvoraf hovedparten er ansat på fabrikkerne. Danspin arbejder tæt sammen med sine partnere på business til business basis og er blandt markedslederne indenfor produktområdet. Produkterne sælges i det meste af Europa og USA, og Danspin forventer at fortsætte væksten såvel på eksisterende markeder som på nye markeder. Se mere: danspin.com

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

PRO&CO A/S, Lassonsvej, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8b2b7a4c-db67-44f4-bbf7-a97c40795066

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet