Bliv en vigtig del af plejen og spred livsglæde på Grønneparken Friplejehjem

dato

Spændende og meningsfuldt job som hjælper i plejen på Friplejehjemmet Grønneparken Ikast

Står du og skal i gang med et velfortjent sabbatår? Eller er du i tvivl om i hvilken retning dit fremtidige arbejdsliv skal gå og har mod på at prøve noget nyt? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af vores velfungerende plejeHJEM, hvor du får betydning for andre mennesker og er med til at skabe hverdagsglæde for vores beboere.


Om jobbet

Du vil blive en del af plejepersonalet omkring beboerne, og din vigtigste opgave er sammen med dine kollegaer at skabe trivsel og livsglæde for de mennesker, der bor på Grønneparken.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Hjælp til personlig pleje, bad og påklædning
  • Hjælp under måltider
  • Oprydning og let rengøring
  • Vasketøj
  • Trøst og støtte, når livet er svært

Hvem er du

Vi søger en ny omsorgsfuld medarbejder, som ønsker at være noget for andre mennesker. Der er rig mulighed for introduktion og grundig oplæring, så erfaring er ikke et krav. Det vigtigste er at du:

  • Kan se dig selv i vores værdier, og har lyst til at bringe dig selv i spil i hverdagslivet på Grønneparken
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Har lyst til at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor to dage aldrig er ens

Om os

Vi er et friplejehjem under Danske Diakonhjem med plads til 45 beboere fordelt på 2 afdelinger. Vi arbejder ud fra Danske Diakonhjems værdigrundlag, og for os er det vigtigt, at der er plads til alle og alle har værdi. Vi har en uformel omgangstone og let til smil og latter, både mellem kollegaer og i fællesskab med beboerne.

Vi har primært ansat social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i plejen, og der er altid uddannet personale på arbejde, der kan hjælpe og støtte. Du vil derfor aldrig komme til at stå alene med ansvaret for beboernes pleje og behandling.


Det praktiske

Vi søger en hjælper til plejen på 25-30 timer ugentligt med arbejde ca. hver 2. weekend. Der vil både være tale og dagvagter og aftenvagter.

Tiltrædelse hurtigst muligt, gerne med mulighed for at arbejde i løbet af sommerferien.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende, ansøgningsfrist d. 28/6-26.

Ved spørgsmål til stillingen kan afdelingssygeplejerske Charlotte Greve Rasmussen kontaktes på tlf. 9626 3602. Du er også velkommen til at kigge forbi til en uformel snak.

Hvis du vil vide mere om Grønneparken kan du besøge vores hjemmeside på Friplejehjemmet Grønneparken - Friplejehjemmet Grønneparken


Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Friplejehjemmet Grønneparken, Nørregade, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3516f854-c8fa-4fc0-848d-aeb73dec8f32

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet