Bliv en del af teamet, der laver velsmagende hjemmelavet mad hos Friplejehjemmet Grønneparken!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lave hjemmelavet mad?

Så har du nu muligheden for at blive en del af medarbejderne i køkkenet på Friplejehjemmet Grønneparken.

Vi søger en ny kollega der kan starte hurtigst muligt. Som vi arbejder nu, vil det være en stilling på 30 timer i dag-og aftenvagt og med weekendvagt hver 3. weekend.

Grønneparken er en del af Danske Diakonhjem, og vores hverdag bygger på et stærkt værdigrundlag, hvor tryghed, omsorg og respekt er nøgleord. Vi går op i at alt mad der bliver serveret for vores beboere, er hjemmelavet og indbydende, lige fra hjemmelavet suppe til småkager og kage til kaffen. Vi arbejder med beboerne i centrum, og gør altid en stor indsats for at imødekomme den enkelte beboers ønsker og behov. Er dette nogle rammer du kan se dig selv i, så er du måske vores nye kollega.

 

Lidt om os:
Vi er et lille team i køkkenet, som står for alt madlavning i huset, både til beboere og til personalearrangementer. Vi går op i at anvende gode friske råvarer, så maden altid er velsmagende og indbydende. Alt mad der serveres i huset er så vidt muligt lavet fra bunden af, og vi forsøger altid at finde på nye, spændende opskrifter så menuen aldrig bliver ens. Vi gør hvad vi kan for at bruge mest muligt af vores råvarer, for at mindske madspild. Dette er både godt for klimaet og vores kreativitet i køkkenet, da det giver anledning til nye, sjove påfund.

Vi gør et stort nummer ud af servering og anretning, så maden vækker appetit hos beboerne, selv de småtspisende. Vi laver selv alt vores specialkost, både ernæringsdrikke samt dysfagirugbrød og meget andet. 

Vi har et tæt samarbejde med det øvrige personale, samt beboere og pårørende i huset.

 

Lidt om dig:
Vi ønsker os en der kender til det at arbejde i et køkken og som brænder for at lave mad fra bunden, og som vil være med til at gøre en forskel for vores beboere. Du skal være kreativ og have lyst til at springe ud i nye udfordringer, og lader nye ideer spire.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, da du på nogle tidspunkter vil være alene i køkkenet.

Du bliver en del af et lille team, hvor alle er afhængige af hinanden. Alle er med i hele processen lige fra menuplanlægning til bestilling af varer og tilberedning af alt maden. 

 

Har ovenstående vagt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning pr. mail til groenneparken@diakon.dk
Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Vi ønsker stillingen besat pr. 1/8-24.

Har du spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte Anette på tlf. 96263600. Du kan desuden læse mere om os på vores hjemmeside www.groenneparken.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Nørregade 30, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075495

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet