Bliv byggeleder hos Brdr. Christensen og led komplekse projekter med ansvar og samarbejde

dato

Har du lysten og ambitionerne til at være byggeleder i en virksomhed, der tillader sig at sætte baren højt? Kan du se dig selv være en del af et velfungerende team, hvor succeskriteriet er den gode energi og det, vi kan udrette i fællesskab? Så er det dig, vi leder efter.

Vi har travlt og har derfor brug for flere dygtige kræfter til vores stærke hold af byggeledere. Brdr. Christensen er en moderne og velfungerende entreprenørvirksomhed, som leverer jord-, kloak- og belægningsopgaver med høj faglighed og kvalitet. Til den opgave har vi brug for dig – en byggeleder med erfaring, der kan tage det overordnede ansvar for gennemførslen af vores entrepriser.

En hverdag med mange kasketter 
Dit arbejde vil ikke kun have fokus på kvalitet, effektivitet og sikkerhed, men også omfatte økonomistyring for at sikre, at projekterne holder sig inden for budgettet. Du bliver en nøglespiller med ansvar og opgaver, der spænder bredt - fra planlægning og udførelse til tilsyn med byggeprojekter. For at kunne løse disse opgaver er det vigtigt, at du har en solid forståelse for it og kan navigere sikkert i forskellige systemer og programmer.

Følgende vil fylde i din dagligdag:

  • Koordinering og tilsyn med opgaver inden for jord, - kloak- og belægningsopgaver
  • Udarbejdelse af tidsplaner, kvalitetsplaner og D&V
  • Løbende dialog om projektets forløb, koordinering og materialeleverancer med kunder, leverandører, håndværkere og kollegaer
  • Ansvaret for projektets økonomi for at sikre optimal udnyttelse af ressourcer med henblik på at undgå spild af både tid og materialer
  • Håndtering af opgaver i forskellige digitale systemer

Vi har base i Ikast og arbejder i hele landet - primært på Sjælland. Da en stor del af dine opgaver kræver din fysiske tilstedeværelse på byggepladsen, skal du forvente at være ude fra mandag til onsdag med overnatning sammen med de øvrige byggeledere. Hver torsdag og fredag mødes vi på kontoret i Ikast, hvor vi prioriterer status, vidensdeling og ikke mindst det kollegiale fællesskab.

Målrettet og handlekraftig – ja tak
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør og gerne med en håndværksmæssig baggrund. Desuden har du nogle års erfaring fra branchen.

Du har en naturlig forståelse for projektstyring og køber ind på vigtigheden både overblik og struktur. Du vil passe perfekt hos os, hvis du er målrettet, har det fornødne drive til at indgå i en praktisk hverdag, og trives med at følge opgaver ordentligt til dørs.

Udover at have en solid faglig ballast forstår du vigtigheden af gode samarbejdsrelationer. Det falder dig naturligt at tilpasse din kommunikation til dine omgivelser, og du prioriterer det gode samarbejde både i og uden for virksomheden.

Uformel organisation med samarbejde som prioritet
Hos Brdr. Christensen betragter vi jord, - kloak – og belægningsarbejder som et håndværk, og vi er stolte af vores høje faglighed. Som virksomhed tror vi på: 

  • Fælles ansvar, samarbejde og transparens
  • Den ærlige dialog og tilgang til hinanden
  • At vi kommer længst med en arbejdskultur, der bygger på høj trivsel, stærke teamrelationer, medansvar og indflydelse
  • At det vi opnår sammen, er afgørende for, at vi fortsat kan sætte vores faglige barre højt

En hverdag hos Brdr. Christensen?
Hvis du kan se dig som en del af Brdr. Christensen, håber vi i den grad, at vi hører fra dig. Vi behøver ikke lange ansøgninger og CV’er, men vil gerne høre, hvorfor du tænker, at du passer godt ind hos os.

Ønsker du at høre mere eller foretrækker du at sætte ord på din motivation? Så kontakt direktør Søren Ravnsborg på tlf.: 2027 3616.

Vi modtager gerne din ansøgning og dit CV på mail: info@bcikast.dk snarest muligt.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BRDR. CHRISTENSEN, IKAST A/S, Industrivej, 7430 Ikast

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b133159a-9f49-433b-b98a-dd17ba66cfd0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet