BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er et spændende job som assistent på Ikast-Brande Bibliotek noget for dig?
Med ansættelse 1. januar 2025 har du nu mulighed for at få et spændende job på Ikast-Brande Bibliotek. Du vil have ugentlige vagter og arbejdsopgaver på både Brande og Ikast Bibliotek og vagt på Ikast Bibliotek hver syvende lørdag. Din ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Stillings indhold:
- Morgenvagter med diverse opgaver
- Lukkevagter med diverse opgaver
- Periodevis registrering af børnebøger til kommunens folkeskoler
- Registrering af nye bøger til børn indkøbt til folkebiblioteket
- Håndtering af erstatninger for bortkomne materialer
- Ajourføre udstillinger i bibliotekets publikumsafdeling
- Afholdelse af børne- og voksenarrangementer
- Andre opgaver: på-plads-sætning af materialer, udskiftning af chip, kassation af materialer etc.
- Indkøb af kontorartikler mv. til biblioteket
- Deltagelse i personale-, assistent-, og husmøder
Som assistent forventes du, at
- give god og venlig service til bibliotekets brugere
- være interesseret i bibliotekets virksomhed all-round
- være åben af sind og have mod til at turde tage initiativ og afprøve ideer
- kunne byde ind med ideer til udvikling og optimering
- være en god kollega, og være imødekommende over for bibliotekets brugere og samarbejdspartnere
- have god ordenssans og en systematisk tilgang til opgaveløsningen
Ikast-Brande Bibliotek består af seks betjeningssteder: Et hovedbibliotek i Ikast, to bemandede fællesbiblioteker i Brande og Nørre-Snede samt tre 100 % selvbetjente fællesbiblioteker i Engesvang, Bording og Ejstrupholm.
Bibliotekets 19 ansatte arbejder individuelt, i teams og – i højere og højere grad – i ad hoc-grupper om alt fra den daglige drift til de mange projekter, som biblioteket har tradition for at deltage i sammen med andre biblioteker, daginstitutioner, folkeskoler, gymnasiet, pædagogseminariet og kommunens sundheds- og ældreområde.
Samtaleformen er uhøjtidelig, ligesom opgaveudførelsen er pragmatisk på en måde, der matcher lokalområdets selvforståelse om ’at kaste sig over opgaver uden for meget snak’ ganske godt.
Biblioteket har et velfungerende brugernævn og gode samarbejdspartnere i form af ca. 60 frivillige. Brugernævn og de frivillige bidrager med ideer til bibliotekets mål og udvikling.
Ikast-Brande Kommunes kulturadministration befinder sig på hovedbiblioteket i Ikast, og er organisatorisk flettet sammen med biblioteket. Det fælles virke i Kultur & Bibliotek giver gode muligheder for gensidig inspiration og koordination af opgaverne på kulturområdet.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med gode udviklingsmuligheder på en god arbejdsplads med kolleger, der gerne vil yde deres bedste, og et bibliotek og kulturhus hvor du kommer i kontakt med mange forskellige og engagerede mennesker.
Uddannelse
Vi forventer, at du har en uddannelse eller arbejdsbaggrund, der matcher ovenstående forventninger.
Løn
En aftale om lønindplacering vil ske på grundlag af forhandling mellem Ikast-Brande Kommune og den forhandlingsberettigede organisation.
Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Kultur- og Biblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth 5139 8584 eller AMR/assistent Anny Fromm Eriksen 9960 3430.
Du kan finde flere oplysninger om biblioteket på www.ikast-brandebibliotek.dk
Ansøgning (inkl. CV, udtalelser og relevant dokumentation) skal sendes elektronisk senest tirsdag den 12. november kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Grønnegade 25, 7430 Ikast
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139285